/biotek

Gynækologer skal spille sig til fejlfrie operationer

Rigshospitalet tester en operationssimulator, som kan mindske komplikationerne ved kikkertoperationer.

Den simulerede operation

Lapsim Gyn er en svenskproduceret simulator, der består af komplet soft- og hardware til simulering af kikkertoperationer, som registrerer operatørens handlinger, samtidig med de udføres.

Inden for kikkertkirurgi kræver det særlige psykomotoriske evner at overføre det todimensionale skærmbillede til bevægelser af hænderne samt til at vurdere dybden af operationsfeltet. Desuden opererer kirurgen uden den samme direkte berøring som ved åben kirurgi.

Systemet er baseret på pc-software tilkoblet to standardinstrumenter til denne type operationer. Enhver bevægelse i alle tre planer, samt rotation og kraft registreres af sensorer. Lægen kan se bevægelsen af de to instrumenter som et real-time grafisk billede på computerskærmen, hvor lægen manipulerer med et simuleret objekt. Data for disse bevægelser transmitteres til og registreres for hver enkelt bruger i computeren.

For hver simulering udregnes automatisk en performance score, som er baseret på en række vægtede parametre så som anvendt tid, rationalitet i bevægelse af højre og venstre hånd, påsætning af clips og suturer samt anvendelsen af brænder og saks. Blødning og vævsskade kan også måles.

Af Julie Ring-Hansen redaktion@ing.dk, fredag 19. aug 2005 kl. 00:00

En graviditet uden for livmoderen skal fjernes. En kikkert på tykkelse med en blyant er ført ind igennem kvindens navle, og med to fjernstyrede tænger hiver, brænder og klipper lægen i underlivet, mens han følger sine bevægelser på en skærm. Men noget går galt, og pludselig bløder det voldsomt i kvindens indre.

Men denne gang kan lægen smile og trække på skuldrene. For der er tale om en øvelse på en helt ny operationssimulator.

Ellers skal læger, der uddanner sig til gynækologer, lære denne operation at kende ved at forsøge sig på rigtige kvinder, mens en overlæge superviserer på sidelinjen. Små forkerte bevægelser kan betyde store skader, fordi lægens motorik ved kikkertoperationer er omvendt i forhold til, hvis man åbner underlivet.

Med det nye computerprogram kan lægerne blive trænet i, hvad der er højre og venstre, op og ned ved en kikkertoperation, inden det for alvor går løs på en patient.

»I dag er undervisningen tilfældig, fordi den afhænger af, hvilke operationer der er. Med simulatoren kan vi effektivisere uddannelsessystemet, mindske risikoen for komplikationer og højne kvaliteten,« siger læge Christian Rifbjerg Larsen. Han er selv ved at specialisere sig som gynækolog og har været tre-fire år om at lære, hvad simulatoren ifølge ham selv ville have lært ham på et par måneder.

Som et computerspil

En graviditet uden for livmoderen skal fjernes. En kikkert på tykkelse med en blyant er ført ind igennem kvindens navle, og med to fjernstyrede tænger hiver, brænder og klipper lægen i underlivet, mens han følger sine bevægelser på en skærm. Men noget går galt, og pludselig bløder det voldsomt i kvindens indre.

Simulatoren minder til forveksling om et hvilket som helst computerspil. Med en skærm og to joystick udfører lægerne de samme indgreb som ved en rigtig operation. Bagefter får de en score, der fortæller, hvor meget blod patienten har mistet, hvor præcise de har været med instrumenterne, og hvor lang tid de brugte.

»Komplikationerne har typisk noget at gøre med, at lægerne er nybegyndere. Med simulatoren flytter man den farlige første del af indlæringen væk fra patienten og træner på en maskine i stedet,« siger Christian Rifbjerg Larsen.

Han tester den svenskudviklede simulator på Rigshospitalets gynækologiske center, Juliane Marie Centret. I sit ph.d.-projekt skal han videnskabeligt undersøge, om den svenske software reagerer på nøjagtig samme måde som virkelige patienter.

30 læger har deltaget i testen, og i alt har de været igennem 1.200 simulationer på fem måneder. De har vist, at softwaren kan kende forskel på en nybegynder og en garvet operationslæge.

Der bliver også eksperimenteret med softwaren i bl.a. Sverige, Storbritannien, USA og Canada, men ingen har tilstrækkelig erfaringer til at gøre den til en fast del af uddannelsen af gynækologer. På det felt er Christian Rifbjergs Larsen pioner.

Juliane Marie Centrets direktør, Bent Ottesen, er sikker på, at de 300.000 kr. til simulatoren er en god investering.

»Vi kan ikke acceptere nogen form for komplikationer. Øvelse gør mester, så jeg tror, den vil have en stor effekt,« siger centerdirektøren, der også er professor i gynækologi.

Om et år vil simulatoren være klar til at indgå endeligt i uddannelsen af gynækologer og senere andre grupper læger, der udfører kikkertoperationer som galdestensoperationer. I bl.a. USA findes andre typer af simulatorer, der træner læger i f.eks. hjerteundersøgelser. Desuden findes der simulatorer, som træner læger i at tage biopsier fra tarmsystemet.

Allerede nu står den svenske simulator til rådighed for 50 læger på Juliane Marie Centret, hvor den både træner nye gynækologer og holder trænede lægers færdigheder ved lige, når lægerne selv har tid.

Simulatoren kræver bemanding, som ikke findes i sygehusvæsnet i dag. Dels skal medarbejdere oplæres i at betjene computerprogrammet, dels skal lægerne, der skal trænes, frigøres fra deres arbejde.

»Det er svært med et så produktionsorienteret sygehusvæsen, som vi har i Danmark,« siger Jette Led Sørensen. Hun er uddannelsesansvarlig på Juliane Marie Centret og formand for det råd, der er ansvarlig for speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik i region øst.

Jette Led Sørensen mener, at det inden for fem år vil være et krav til lægerne, at de har trænet på en simulator, før de opererer levende patienter.

»Det er helt afgørende, at man arbejder meget mere aktivt med simulatorer, hvor man kan træne i sikre rum. For når man står med en rigtig patient, har vedkommende altid førsteprioritet. Ved en simulator har uddannelse førsteprioritet,« siger hun.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.