Efter 18 måneders heftige diskussioner med klare politiske overtoner, er partnerne bag verdens hidtil største fusionsforsøg, International Thermonuclear Experimental Reactor (Iter), langt om længe blevet enige om at bygge den kæmpemæssige reaktor i Cadarache i Frankrig frem for i Japan. Beslutningen har vakt begejstring blandt fusionsforskerne; ikke mindst i Europa selvfølgelig.

»Det er det, vi alle har ventet på. Iter er et afgørende skridt på vejen mod at virkeliggøre fusionsenergi. Nu er fremdriften i forskningen sikret mange år frem i tiden,« siger lederen af Risøs forskning i plasmafysik, Henrik Bindslev.

Iter skal som den første fusionsreaktor nogensinde producere ti gange mere energi, end hvad der kræves for at varme brændstoffet op til 200 millioner grader. Reaktoren bliver dobbelt så stor som de nuværende flagskibe, JET i England og JT60-u i Japan, og anlægsudgifterne vil løbe op i omkring 32 milliarder kr. Forsøgene starter i 2015, og målet er at udvikle teknologien til et prototypekraftværk, som i praksis skal demonstrere, at fusionsenergi kan produceres til en pris, der kan konkurrere med konventionelle energikilder.

Partnerne bag Iter er EU, Japan, Rusland, USA, Kina og Sydkorea. EU betaler halvdelen af gildet, og som værtsland yder Frankrig et ekstraordinært stort bidrag. De øvrige fem partnere dækker hver 10 procent af udgifterne; fortrinsvis i form af leverancer af instrumenter og komponenter. Indien har netop annonceret, at landet vil ansøge om fuldt partnerskab.

Taberen i striden om Iters placering, Japan, får en betydelig kompensation. 20 procent af forskerstaben vil blive japanere, og en tilsvarende andel af industrikontrakterne vil gå til japanske firmaer. Samtidig er Japan favorit til at blive værtsland for et center for materialeforskning, International Fusion Materials Facility, hvor en accelerator skal levere neutroner med en energi på 14 MeV svarende til energien i de neutroner, som frigives ved fusionsprocesserne på Iter. Centret skal udvikle materialer, som kan holde til årtiers neutronbestråling i et fusionskraftværk. Alternativt kan Japan sikre sig en opgradering af JT60-u til fælles udnyttelse med EU, et supercomputercenter eller få værtskabet for den gruppe af fysikere og ingeniører, som skal designe Iters efterfølger Demo.

I Europa vil beslutningen om at bygge Iter sandsynligvis medføre, at JET kommer til at køre mange år endnu. Dels kan man uddanne personale til Iter, dels kan JET bruges til at teste nye teknologier og forberede den eksperimentelle udnyttelse af Iter. »Det er billigere, hurtigere og nemmere at afprøve nye ideer på en mindre reaktor. F.eks. udsendes energien fra fusionsprocesserne i korte, kraftige stød. I et fusionskraftværk vil det være en fordel at udløse energien i flere og mindre pulser. Metoderne kan udvikles på JET og siden overføres til Iter,« siger Henrik Bindslev.

Dansk industri har gode muligheder for at sikre sig kontrakter til Iter og derigennem udvikle nye højteknologiske produkter og kompetencer. »Det gælder f.eks. inden for robotteknologi, it, materialer, mekanik, procesteknologi, sensorer, vakuumteknologi, køle- og kryotektologi, kraftelektronik og superledere, hvor vi står stærkt. Men det gælder om at komme ud af starthullerne nu, for den internationale konkurrence bliver benhård,« siger Henrik Bindslev.

Forskningscenter Risø og Danmarks Eksportråd arrangerer til efteråret en konference for dansk industri, der gerne skulle virke som sporen på hesten.