/rumfart

Nærbillede af stjernefødsler

NASAs infrarøde rumteleskop, Spitzer, har fotograferet en stjerne som udsender enorme energimængder og selv er med til at føde nye stjerner.

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 21. jun 2005 kl. 00:00

Stjernen befinder sig i stjernebilledet Cassiopeia, og er en del af stjernetågen Carina, der befinder sig 10.000 lysår fra Jorden. Carina er cirka 200 lysår i diameter.

Ved den amerikanske Astronomiske Forenings 206. møde i Minneapolis blev de nye resultater og billeder fra Spitzer-teleskopet præsenteret.

Det infrarøde Spitzer-teleskop kan se igennem meget af det støv som blokerer for det synlige lys, og hermed afsløres de massive stjerner og deres omgivelser i midten af stjerntågen.

Efterhånden som stjernen ødelægger den store gas- og støvsky som er den hjem, er den med til at danne nye stjerner.

Gassøjler med stjerner på toppen

På billederne fra Spitzer ses nye stjerner på toppen af store søjler af gas og støv.

Den massive stjerne skaber kraftige stjernevinde og ultraviolet stråling som udhuler midten af stjerntågen. Ved denne proces dannes de nye mindre stjerner på kanten af hulrummet.

Disse baby-stjerner blokerer for vind og strålingen, således at der opstå søjler af urørt gas og støv i deres kølvand. Det er disse som ligner søjler med en stjerne på toppen.

Billederne fra Spitzer minder om dem, som Hubble-rumteleskopet har taget tidligere i stjernetågen Ørnen.

100.000 unge stjerner

Carina-stjernetågen består af omkring 100.000 unge stjerner, hvor af nogle er 100 gange mere lysstærke end den nærliggende Orion-stjernetåge.

Ifølge astronomen Nathan Smith fra Colorados Universitet, foregår der en magtkamp i stjernetågen.

På den ene side forsøger de massive stjerner at fjerne gas og støv-materialet, mens de yngre stjerner i støvsøjlerne forsøger at opsuge materialet for at opbygge sig selv.

Kosmisk sneplov

Astronomerne mener, at det er strålingen og vindene, som fungerer som en slags sneplov i gas og støvet.

Herved dannes der ophobning af materiale ved kanten af hulrummet, hvor der senere fødes nye stjerner.

Den kraftigste af de massive stjerner er Eta Carinae.

Det er en variabel stjerne som udsender mere energi end en million Sole og har en masse på 100 gange Solens.

Eta Carinae har haft flere udbrud i de forløbne århundrede. Under et spektakulært udbrud i 1840erne kastede den en masse svarende til 10 gange Solens væk fra sine yderste lag.

I mange år herefter var Eta Carinae den næstklareste stjerne på himlen.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.