Totalt kaos bag hærens 420 mio. kr. dyre spionfly
Forsvarets største fejlinvestering bliver nu kulegravet af Rigsrevisionen
Fejlliste – Tårnfalken
Ledningsnet:
• Næsen skal pilles af, for at få flyet ind i transportcontaineren. Men stikforbindelser og ledninger er ikke dimensioneret til at blive adskilt dagligt, så de går i stykker. Problemer med elforbindelser og pitotsystem (fart- og højdemåling). Flyvevåbnet adskiller ikke tilsvarende forbindelser. Problemet opstår, fordi der er valgt en gennemgående vinge, som ikke kan foldes sammen – så flyet skal ind på tværs i containeren.
Fugt i computeren:
• Flyets hovedcomputer er ikke fugtsikret. Ved alm. temperaturskift fra varm hangar til kold vinterluft opstår der kondensvand. Ved flere lejligheder har teknikerne måttet hælde blank vand ud af computeren.
Ingen dokumentation:
• Der fulgte intet wiring-diagram med flyene. Systemerne bliver ændret, uden at dokumentationen følger med. Det gør det svært at reparere, og selv kannibalisering af nogle fly for at få reservedele til andre kan være umulig, fordi der er versionsforskelle.
Generator:
• Hvis generatoren svigter, skal missionen gennemføres på batteridrift. Men et relæ, der skal styre skiftet, får flyets computer til at resette.
Ladestation:
• Den kostbare ladestation, der hører til flysystemets batteri, kan ikke kapacitetsprøve batteriet. Så det var umuligt at vide, at flyet kunne gennemføre en mission på batteridrift. Sagem løste problemet ved at levere en civil hyldevare af billig kvalitet.
Navigation:
• Den avancerede navigationsenhed, HNS, som sidder i flyets næse, rummer både GPS og inertinavigation. Typen stammer fra en helikopter, men i denne version er den upålidelig, måske på grund af softwarefejl.
Gyro:
• Når HNS svigter, skal et gyrosystem overtage navigationen, så missionen kan gennemføres. Men reservesystemet har så stor afdrift, at flyet skal landes hurtigst muligt. Det lever ikke op til Sagems egne specifikationer.
Vægt:
• Fuldt optanket vejer Tårnfalken 360 kg, inklusive 80 liter brændstof. Men katapult-launcheren, der skal sende den op i luften, er underdimensioneret til belastningen. Derfor må flyet kun optankes med 65 liter, og det koster halvanden times flyvning ud af hver mission.
Overvågning:
• Piloterne, som sidder i en kontrolvogn og styrer, hvis der er behov for det, overvåger flyvningen ved hjælp af unix-computere. Men disse er så fejlbehæftede, at de ofte går ned. Så ofte, at leverandøren måtte have vidst, at der var alvorlige problemer.
Kabler:
• Kabler til en ekstern antenne på kontrolvogn var underdimensionerede, så spændingen var for lav. Det fik et system til at resette.
Chassis:
• Launcherens chassisramme var for spinkel til at tåle affyringerne. Den måtte udskiftes. Faste metalskabe med elektronik bøjer stadig jernet i ophængningspunkterne, når der affyres.
Kan ikke stå ude:
• Generator på launcheren er ikke beregnet til udendørs drift.
Testudstyr:
• Det store, avancerede rack med testudstyr, der skal bruges til de omfattende A-test, er ikke ledsaget af uddannelse i systemet. Teknikerne har selv måttet eksperimentere sig frem for at finde ud af det.
Stik:
• Det store kabel, der kommer fra racket, skal stikkes i et multistik under flyets bug. Flere efterfølgende versioner af testsystemet har fået tilført flere kabler frem for at bruge de tomme ben i multistikket. De nye stik skal monteres på nogle af flyets interne sokler, mens der er strøm på flyets antenne. Det er sundhedsmæssigt utrygt for personalet.
Der herskede kaos i den danske hær, som var ude af stand til at styre projektet med det ubemandede overvågningsfly Tårnfalken. Det skrottede fly kom til at koste skatteborgerne 420 mio. kr., fordi hæren ville have flyene urealistisk billigt og ikke havde teknisk indsigt i fly, samtidig med at kvaliteten var elendig.
Ingeniøren offentliggør i dag en omfattende liste over de tekniske fejl og mangler, som førte til, at Tårnfalken ikke kom på vingerne. Af den fremgår bl.a., at kameraet, som udgør halvdelen af flyets værdi, var ved at falde af, fordi monteringsskruerne var for korte. Hjelmen, der dækker flyets totaktsmotor, er fæstnet med små klips af så ringe kvalitet, at de går i stykker, og det er farligt, hvis pladen falder af i stor højde.
Der herskede kaos i den danske hær, som var ude af stand til at styre projektet med det ubemandede overvågningsfly Tårnfalken. Det skrottede fly kom til at koste skatteborgerne 420 mio. kr., fordi hæren ville have flyene urealistisk billigt og ikke havde teknisk indsigt i fly, samtidig med at kvaliteten var elendig.
»Jeg tror ikke, der har været flyingeniører involveret i projektet,« siger Lars Jützler, der som systemklarmelder er en af de få personer, som kan afgøre, om Tårnfalken kan gå på vingerne eller ej.
Alarmklokkerne ringede, allerede længe inden det stod klart, at den franske leverandør Sagem leverede komponenter af elendig kvalitet. Før kontrakten blev indgået, henvendte forsvaret sig til 70 potentielle leverandører, og kun seks af dem valgte at byde på ordren. To blev med det samme sorteret fra på grund af prisen.
»Vi kunne ikke købe hyldevarer, for dem vi havde råd til, var ikke færdigudviklede,« forklarer forsvarets kommunikationschef, oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen.
De danske budgetter var for små til at kunne honorere de teknologiske ambitioner. Det betød, at leverandøren Sagem ved anskaffelsen ikke havde en vedligeholdelsesplan, at reparations- og reservedelssituationen var utilfredsstillende, og at flyet stadig i dag ved sin dødsdom er afhængig af teknisk support fra Sagem.
Ingeniørens kulegravning viser, at forsvarsminister Søren Gade (V) var for hurtig til at lukke sagen, både da han først bad om en redegørelse, og da han tirsdag stærkt presset anmodede Rigsrevisionen om at gå ind i sagen. Efter den første opbakning på Christiansborg lyder der nu krav om at placere ansvaret for skandalen.
Den konservative statsrevisor og formand for forsvarsudvalget Helge Adam Møller, vil have Rigsrevisionen til at undersøge, hvorfor det er så vanskeligt at gøre ansvar gældende over for en leverandør, som alle er enige om, har leveret noget skrammel.
»Det er mere end beklageligt, at forsvaret øjensynligt har kastet 420 mio. kr. ud på et projekt, der i bogstaveligste forstand aldrig fik luft under vingerne,« siger Helge Adam Møller.
Han har dog ikke noget at udsætte på beslutningen om at stoppe projektet. Det kunne nemt have kostet yderligere en mia. kr. uden sikkerhed for succes.
Det er ikke lykkedes Ingeniøren at træffe en repræsentant for Sagem, som vil udtale sig i sagen.
––––-
Se nedstående link til artiklerne "Rigsrevision af Forsvarets største fejlinvestering" og "Den førerløse trussel", som ikke har været bragt i papiravisen.
