Det danske biotekfirma Exiqon har leveret det udstyr, der har gjort det muligt for forskere at publicere en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science, som er første skridt på vejen til forståelse af mikroRNA.

Undersøgelsen, som blev publiceret i Science i går, torsdag, viser for første gang, hvilken betydning mikroRNA har for dannelsen af organer i zebrafisk.

Det er Exiqons detektionsudstyr (prober) samt kemien bag, der danner grundlag for at kunne påvise betydningen af specifikke mikroRNA.

MikroRNA'er er ikke-kodende RNA-stykker som er meget små i forhold til de RNA'er, der koder for vores proteiner. MikroRNA'er har været kendt i ti år, men først inden for de sidste par år har mikroRNA'er fået tilskrevet en rolle som en central klasse af molekyler, der regulerer bl.a. organdannelsen og celledifferentieringen, altså om den enkelte celle eksempelvis skal være en hudcelle eller en nyrecelle. De kan derfor blive vigtige for forskningen i bl.a. stamceller, kræft og sent indsættende sygdomme, eksempelvis diabetes.

At mikroRNA'er er så små gør det imidlertid yderst vanskeligt at studere dem. Derfor er Exiqons udstyr uhyre interessant.

»Flere af forskerne har forsøgt at forstå mikroRNA's rolle for genreguleringen og udviklingen af sygdomme igennem det seneste år, men da de fik adgang til vores udstyr, kom resultaterne praktisk taget omgående. I løbet af én weekend fik de flere resultater, end de havde fået på et år med andre teknologier,« fortæller direktør Søren Echwald, Exiqon.

Han oplyser, at nøglen til succesen ligger i Exiqons detektionsprober i LNA (locked nucleic acid). Det er et syntetisk RNA, som kemikeren, professor Jesper Wengel på Syddansk Universitet har opfundet, og som Exiqon har eneretten til at udnytte.

Den finske forsker Sakari Kauppinen har været nøgleperson i at udvikle udstyret for Exiqon. Han har arbejdet sammen med to af verdens førende laboratorier inden for mikroRNA-forskning i USA, Hubrecht Laboratories og MIT. Nu er han gæsteforsker på grundforskningscentret Wilhelm Johannsen Centre for Functional Genome Research på Københavns Universitet, hvor han skal være med til at opbygge forskningen i mikroRNA.

Professor i medicinsk genetisk ved Wilhelm Johannsen Centret, Niels Tommerup, vurderer, at resultaterne fra zebrafisken er meget lovende set fra en medicinsk synsvinkel.

»Når vi ved, at nogle af zebrafiskens og menneskers mikroRNA'er er fuldstændig identiske, og når man nu kan vise, hvor bestemte mikro- RNA'er er udtrykt i fisken, så giver det os et helt nyt værktøj til forståelsen af, hvordan vi skal begynde at se på sammenhæng mellem microRNA og forskellige sygdommes opståen,« siger han.