Allerede til næste år kan et amerikansk strålevåben blive masseproduceret og sendt til verdens brændpunkter. Det handler om et ikke-dødeligt mikrobølgevåben med navnet ADS (Active Denial System).

De fleste amerikanske forsøg med strålevåben er stadig på eksperimentstadiet og vil være det i mange år endnu. Men et enkelt er kommet så langt, at fungerende prototyper blev udsendt til alle de amerikanske værn i 2004, så de kunne prøve dem af i virkelighedstro scenarier.

Ikke-dødelige våben har en stigende betydning i amerikansk militær tankegang. De anses for en nødvendig udvikling i den verdensudvikling, der har fulgt afslutningen af den kolde krig.

»Ikke-dødelige våben er designet til at fylde et operationelt tomrum, hvor amerikanske styrker har haft utilstrækkeligt udstyr til at klare de ofte kaotiske situationer, de møder. For eksempel når de har stået over for horder af flygtninge, der stormer et fødevarelager. I sådanne situationer er skydevåben en dårlig løsning,« skriver E. R. Bedard fra Center for Technology and national Security policy under National Defense University i en artikel i Defense Horizons i 2002.

Det aktuelle ADS-våben er i stand til at ramme en menneskemængde på en afstand, der er lidt større end lette skydevåbens rækkevidde. Våbnet består af en mikrobølgesender – lidt i stil med det indvendige i en mikrobølgeovn – og en drejelig antenne med reflektor.

Når strålen rammer huden, trænger den knapt en halv millimeter ind i huden, hvor følesansen er stærk. Cellerne opvarmes, og det giver en fornemmelse af brændende smerte, som i løbet af få sekunder vokser til et uudholdeligt niveau. Smerten forsvinder med det samme, når personen bevæger sig ud af strålen.

Ifølge det amerikanske flyvevåben får de ramte personer ingen skader i huden, selv om oplevelsen er voldsom. Det skyldes, at energiniveauet er lavt, og indtrængningen i huden er lille på grund af den valgte bølgelængde.

Senderens frekvens er indstillet til 95 GHz. At finde frem til det energiniveau, hvor skaderne bliver mindst mulige, har vist sig at kræve flest ressourcer. Udviklingsprojektet har været i gang i 11 år, og ud af de 77 millioner kroner, projektet har kostet, er de 63 millioner blevet brugt til gennemførelse af smerteforsøg med forsøgsdyr og frivillige soldater.

I slutningen af dette år, når de militære værn er færdige med deres afprøvninger, afgøres det, om ADS skal produceres og sendes i aktiv tjeneste.