Phoebe er meget forskellig fra de andre af Saturns større måner. Den befinder sig længst væk fra moderplaneten, næsten 13 millioner kilometer. Den bevæger sig i modsat retning af de andre større måner og har en mere elliptisk bane end Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea og Iapetus.

Forklaringen er, at Phoebe ikke som de andre måner er dannet samtidig med Saturn-systemet, men at Phoebe er en flygtning fra det ydre solsystem, der er indfanget af Saturn.

Det er konklusionen Torrence Johnson fra Jet Propulsion Laboratory i Californien og Jonathan Lunine fra Lunar and Planetary Laboratory i Arizona fremsætter baseret på de nyeste målinger foretaget af Cassini-sonden, der for tiden er i kredsløb om Saturn. Analyserne viser, at Phoebes sammensætning af sten og is minder meget om Neptuns måne Triton og planeten Pluto, der begge stammer fra Kuiper-bæltet, hvor snavsede, isede stenklumper findes i hobetal. Og den kemiske sammensætning er vidt forskellig fra den, der findes hos de andre Saturn-måner.

Phoebe blev opdaget 16. august 1898 af William Pickering med et teleskop i Peru. Meget lidt var kendt om Phoebe, før Voyager 2 passerede forbi i 1981 i en afstand af 2,2 millioner kilometer. Men først da Cassini passerede Phoebe i en afstand af 2.000 kilometer 11. juni 2004 fik man så gode data, at Phoebes status som flygtning kan endeligt fastslås. Nature 5. maj 2005.