/elektronik

NASA: Jordens energi er ude af balance

Beviset for Jordens konstante opvarmning er fundet. Nasa's videnskabsmænd har - sammen med andre - nu fået præcise målinger på opvarmning af kloden fra det sidste årti.

Af Tharrsica Kankesan, mandag 02. maj 2005 kl. 00:00

Ændring i 3. afsnit efter mellemoverskriften "Klimaændring er en forsinket proces" med præcisering af, at hav-niveauet vil kunne stige 1 km. på 10.000 år, såfremt ubalancen fortsætter.

Opvarmning af Jorden på grund af øget luftforurening er forventet. Men nu har videnskabsmænd fundet målinger af denne opvarmning, som er af de afgørende beviser.

Ved hjælp af satellitter, data fra havbøjer og computergenerede modeller til studiet af verdens oceaner, konkluderer videnskabsmænd fra bl.a. Nasa, at energien, der bliver absorberet fra Solen er større end den, der bliver frigivet fra Jorden.

»Disse målinger af energiforøgelse er det uomstødelige bevis, vi har ledt efter. Den fortæller, at de estimeringer, der har været foretaget omkring klimaændringer, er rigtige,« siger James Hansen fra Nasa til Innovatons Report.

Studiet er lavet af Nasa, The Earth Institute at Columbia i New York og Lawrence Berkeley National Laboratory i Californien. Og resultaterne er trykt i sidste uges Science Express.

Klimaændring er en forsinket proces

Resultaterne fra studiet viser, at den nuværende varmestigning er for høj i forhold til tidligere i Jordens historie.

Stigningen er nemlig på 0,85 W/m2 og er nok til at øge Jordens temperatur på 0,6 celsius ved slutning af dette århundrede.

Selvom det ser ud til være en lille ændring, er den nok til at forårsage markante klimaændringer på Jorden. Hvis denne stigning fortsætter de næste 10.000 år, er det nok til at smelte is og hæve havniveauet med 1 km.

Videnskabsmænd ved, at øget opvarmning af havet tager længere tid end på landjorden. Havet lagrer nemlig varmen i sit dyb og dermed forsinker det processen for klimaændring.

Det kaldes »termisk inerti«.

Termisk inerti betyder, at den varmeforøgelse, der allerede er fundet sted igennem det sidste årtier, slet ikke har givet udslag endnu. Dvs. selv om menneskeskabte luftforurening stopper i dag, vil temperaturen stadigvæk blive ved med at stige.

Denne forsinkede respons på varmeforøgelse er både en velsignelse og problem, skriver Innovations Report.

Den giver mulighed for mennesker at reagere nu og reducere den menneskeskabte klimaændring.

Men på den anden side bliver det måske helt umuligt at undgå den store klimaændring, hvis man venter med at reagere, før man har fået de afgørende beviser.



02. maj 2005 kl 15:26

BENT VITTING MADSEN

NASA: Jordens energi er ude af balance

En stigning af havets niveau på 1 kilometer er uventet, selv om det er over en lang periode. Hvilke geografiske områder kan bidrage med hvor meget???


02. maj 2005 kl 15:41

CHRISTIAN ERNSTSEN

Re: NASA: Jordens energi er ude af balance

Den ene kilometers stigning i vandstanden er opstod sandsynligvis i en lidt for hastig oversættelse af pressemeddelelsen: I pressemeddelelsen står der at der over en 10.000 årig periode vil blive samlet nok energi op til at smelte is nok til at vandstanden ville hæve sig en kilometer, HVIS DER VAR SÅ MEGET IS i verden:

To put this number into perspective, an imbalance of one-watt per square meter, maintained for the past 10,000 years is enough to melt ice equivalent to one kilometer (.6 mile) of sea level, if there were that much ice.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.