Ubåden Kraka står på et par paller på landjorden med sin lange, spidse hajstævn, sine slanke linjer og et par koøjer rettet mod vandet. En ubåd med to hjerter er det blevet til efter over to et halvt års anstrengelser fra de glade amatøropfindere, Peter Madsen og Claus Nørregaard. Det ene hjerte er en gammel marinemotor fra 1965, som kører på diesel, og det andet er en elmotor. Tilsammen driver de Kraka, der både kan sejle og dykke. Hun tog sin første dykketur i tirsdags og bliver indviet 7. maj.

For tre år siden byggede Peter Madsen Danmarks første amatørubåd, Freya. Den havde kun en elmotor, der højst kunne sejle seks sømil eller knap ti kilometer, indtil den skulle oplades. Derfor har hun ikke bevæget sig meget uden for de københavnske havneområder. Men med en dieselmotor i agterstævnen kan Kraka komme vidt og udforske havet i de danske farvande.

»Med en dieselmotor kan Kraka sejle 80 sømil med en fuld tank, og hvis vi tager dæklast med, kan det blive til 160 sømil i træk. Og vi kan tanke diesel op på få minutter. Freya har det problem, at den efter hvert dyk skal oplade strøm i 24 timer,« siger han.

Kraka har sin egen kompressor og kan dermed selv producere trykluften, som er hjerteblodet i en ubåd. Den producerer også selv strøm til akkumulatoren.

For at få opdrift skal ubåden veje det samme, 5.350 kg, uanset hvor stor bemandingen er om bord, og hvor mange liter diesel, motortanken har. Krakas opdrift er sikret ved et system af to sæt ballasttanke, to hovedtanke og to trimtanke.

Hovedtankene ligger i ubådens agterende og har huller i bunden. Når ventilen til dem åbnes, bliver tankene fyldt med vand nedefra og ubåden begynder at synke. Når båden er neddykket, hvilket kun tager 20 sekunder for Kraka, kan den opnå neutral opdrift og sejle ubesværet rundt nede under vandet.

En betingelse for, at de to ballasttanke kan bringe ubåden i neutral opdrift, er, at båden har den samme vægt som den vandmasse, den fortrænger med sit skrog. For at ramme denne vægt har ubåden to ekstra tanke kaldet trimtanke. De er delvist fyldt med vand, når vægten er lavere end de 5.350 kg, og næsten tom, når båden er fuldbemandet eller dieseltanken er helt fyldt op.

Den neutrale opdrift, som Kraka får ved at bruge ballasttanken, gør, at ubåden kan få en dynamisk op- og neddrift med sine hydroplaner, som er de to styrefinner på hver side. De dynamiske hydroplaner gør Kraka mere manøvredygtig end Freya, som kun kan manøvrere neddykket ved at bruge ballasttanke, fordi den ikke har dybderor.

En ekstra feature hos Kraka er en dykkersluse, som sidder på bunden i midten af ubåden. Når man ændrer trykket i skroget til det samme som omgivelsernes, kan man åbne lugen. Selv om dykkerslusen gør Kraka mere luksuriøs, er den også beregnet som en ekstra sikkerhedsfaktor.

»Hvis der sker noget på havbunden og vi sidder fast, så er der nu mulighed for, at vi slipper ud uden at ødelægge båden. Den sikkerhed var der ikke i Freya,« siger Peter Madsen.