/karriere

Danmarks første diesel-elektriske amatør-ubåd

En amatør-ubåd drevet af dieselmotor hører til sjældenhederne. Men Peter Madsen og Claus Nørregaard har nu bygget deres egen fritidsubåd med dieselmotor. Hermed har Danmark fået sin første diesel-elektriske amatør-ubåd.


Fakta

Kraka
Længde: 12,6 meter
Bredde: 1,0 meter
Bredde over hydroplaner: 1,7 meter
Højde fra køl til toppen af periskopet: 2,9 meter
Aktionsradius: 40 sømil på dieselmotor og 3 sømil på elmotor
Dykkedybde – praktisk: 15 meter
Dykkedybde – teoretisk knusningsdybde: 135 meter
Fart: 9 knob uddykket, 3 knob neddykket
Hovedmotor: En Volvo Penta MD 19 marinedisel på 40kW
Elmotor: En Sauer Danfoss 24 volt DC el-motor på 6,0 kW
Akkumulator: 400 Ah/ 24 volt Setronic – Fiamm GS gel akkumulator
Freya
Længde: 7,5 meter
Bredde: 1,0 meter
Højde fra køl til toppen af periskopet: 2,9 meter
Aktionsradius: 3 sømil på el-motor
Dykkedybde – praktisk: 15 meter
Dykkedybde – teoretisk knusningsdybde: 135 meter
Fart: 3,5 knob uddykket, 2,5 knob neddykket
Elmotor: En Sauer Danfoss 24 volt DC el-motor på 3,1 kW
Akkumulator: 200 Ah/ 24 volt Setronic – Fiamm GS gel akkumulator
Peter Madsen
Peter Madsen er 34 år og er selvstædig .... Han arbejder mellem 10-20 timer om ugen, så han kan bruge resten af tiden på at bygge ubåde. Han har dedikeret sit liv til at lave civile ubåde for sin egen fornøjelse. Freya er et projekt, han helt alene har stået for og brugt mange af sine egne penge på. Selvom den ligner en rusten jernbunke, så har han stærke følelser for hende. »Det er ligesom at få et barn. Jeg har fældet mange tårer, mens jeg lavede Freya. For det havde været så hårdt,« siger Peter Madsen.

Claus Nørregaard
Claus Nørregaard er 32 år og er arbejder i fuldtid som gørtler i en virksomhed i Farum. Ved siden af har han arbejdet på ubåden de sidste to år og otte måneder. Interessen og fascinationen har altid ligget og luret i legedrengen Claus Nørregaard. Men chancen for at lave sin egen ubåd fik han, da han lærte at kende Peter Madsen, da han var i gang med sin første ubåd Freya i Farum. Kraka har været mere Claus Nørregaards projekt end Peter Madsens. Kraka er hans barn. »Det har været sjovt og fornøjelig at bygge Kraka, så jeg håber, det bliver ligeså sjovt at sejle på den,« siger Claus Nørregard.

Af Tharrsica Kankesan, torsdag 28. apr 2005 kl. 00:00

En kran løfter Danmarks første amatør ubåd, Freya, op af vandet. Freya er kun tre år gammel, men ligner allerede en rusten jernbunke; korroderet og dækket til med havbundens grønne planter.

Den har ligget i vandet i et års tid nu.

En 20 meter derfra står den splinternye ubåd, Kraka, på nogen paller. I formen ligner den Freya med de slanke linier og sin spidse næse. Den er fem meter længere og har flere udvendige detaljer end Freya.

Peter Madsen og Claus Nørregaard er de to amatør-ubådsmagere, der har bygget Kraka i fællesskab.

Over to og et halvt år og godt 3600 timer har det taget dem at bygge båden.

Lige nu er de ved at gøre de sidste detaljer færdig, så Kraka kommer ned i vandet og tage sit første dyk.

Kraka har en dieselmotor

Kraka har to motorer. Den ene motor er drevet af diesel og den anden af el.

Det har gjort båden mere dynamisk og egnet til at sejle på overfladen også i modsætning til lillesøsteren Freya.

For Freya kan kun sejle så langt akkumulatorerne rækker d.v.s. kun seks sømil svarende til ca. ti kilometer. Kraka kan til gengæld både sejle på og under vandet så langt som 80 sømil.

Med ekstra diesel i dæklasten, kan den endda tilbagelægge 160 kilometer, siger Peter Madsen.

Dieselmotoren er netop en af de væsentlige forskelle mellem Kraka og den gamle Freya.

For Freya er kun drevet af en elmotor. Det har været vanskeligt at oplade batterierne, fordi det tager 24 timer hver gang.

Og desuden har det været et handicap, at den ikke kan sejle ret langt ad gangen.

Bestod ikke stabilitetstestene

Kraka gennemgik i sidste uge mange forskellige forsøg, der skulle gøre den søklar inden så længe. Den blev blandt andet testet for sin stabilitet i vandet. Her måtte Peter Madsen og Claus Nørregaard konstatere, at deres fornemmelse for dens stabilitet var overvurderet.

»Båden var 250 kg for let. Vi kunne have undgået problemet ved at udført stabilitetsberegninger på den. Men det kræver, at vi kender vægten af samtlige udstyr, rør og små dimser i ubåden, som giver opdrift. Og det er meget vanskeligt at beregne nøjagtigt. Derfor valgte vi at sætte den i vand først og derefter måle, hvad der mangler,« siger Peter Madsen.

Efter stabilitetstesten har båden fået ekstra bly i kølen oven i de 1,5 tons, som den allerede har fået.

Kælet for detaljerne

»Båden er godt spantet,« siger Peter Madsen.

Spanterne er skelettet i en ubåd, og gør, at båden kan tåle de høje tryk nede under vandet. På Kraka sidder spanterne i 25 centimeters afstand. Beskyttelse mod korrosionen er der også tænkt på.

12 zinkklodser er boltet fast til skroget for at undgå galvanisk tæring, siger Peter Madsen.

»Zink er mere reaktionsdygtig end jern. Og det gør, at saltvandet fra havet først vil angribe zink i stedet for jern. Dermed forsinker den korrosionen af skibet,« forklarer han.

Men inde i båden er enkeltheden slående. De store maskiner som motorer, akkumulator, kompressor o.l. sidder kompakt og skjult i motorrummet, som fylder næsen hele bageste halvdel af ubåden.

Kun få nødvendige styreknapper, ventiler, TV-monitor til periskopet og nogle ledninger samlet i en bundt er til at få øje på. Der kan være tre til fire personer i den forreste del.

»Kraka er en miniudgave af en krigsubåd. Men alligevel er de mennesker, der har forstand på ubåde herhjemme, imponeret over, hvor enkel båden ser ud,« fortæller Peter Madsen.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.