/elektronik

Universets barndom

søndag 24. apr 2005 kl. 02:00

Big Bang: Teorien om ureksplosionen bygger på astronomiske observationer, der viser, at universet har udvidet sig i alle retninger siden skabelsen. Kort fortalt har kosmologerne vendt udvidelsen om og spolet båndet tilbage til start. Resultatet er, at alt stof i universet var samlet i et enkelt punkt for ca. 14 milliarder år siden.
Umiddelbart efter – Inflationen: Universet udvidede sig eksponentielt lige efter skabelsen. Den ekstremt hurtige udvidelse kaldes inflationen, og den forklarer, hvorfor temperaturerne er ens i hele universet, og hvorfor massen er jævnt fordelt i alle retninger. At den eksplosive udvidelse fandt sted, synes i dag at være bevist via WMAP-satellittens observationer af den kosmiske baggrundsstråling, der er en slags ekko efter Big Bang.
1 mikrosekund efter – Ursuppen: Kvark-gluon-stof indgår i alle fysiske og kosmologiske teorier. At en kvark-gluon-væske kan eksistere, er nu bevist på RHIC. Overgangen fra kvark-gluon-væsken til protoner og neutroner kan studeres nærmere på RHIC, som i 2004 kørte guld-guldkollisioner på fuld effekt og med toptunede detektorer.
1 sekund efter – Protoner og neutroner: Efter ca. et sekund havde universet udvidet sig så meget, at den svage kernekraft ophørte med at ændre på forholdet mellem protoner og neutroner, der udgør det råstof, som det synlige univers senere bygges af.
Tre minutter efter – Lette atomkerner: Inden for de første tre minutter efter Big Bang samlede protoner og neutroner sig ifølge teorien i lette atomkerner som brint og helium.
380.000 år efter – De første atomer: Her blev de første atomer, brint og helium, dannet. Dannelsen af de lette atomer kan observeres direkte i den kosmiske baggrundsstråling, som blev frigivet, da atomerne opstod.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.