Forskerne har ikke direkte beviser, men deres atmosfæriske modeller peger på, at et kraftigt gammaudbrud fra en sådan stjerneeksplosion har haft fatale konsekvenser for livet på Jorden.

Forskerne har beregnet, at hvis gammastrålingen fra en nærliggende stjerneeksplosion ramte Jorden i blot ti sekunder, vil den fjerne omkring halvdelen af Jordens beskyttende ozonlag.

Det vil tage mange år inden ozonlaget kom sig igen. Med ozonlaget beskadiget ville mere af den ultraviolette stråling fra Solen trænge ned til overfladen og dræbe meget af livet på landjorden og i havoverfladen.

Herved vil også fødekæderne blive forstyrret.

Gammaudbrud er sjældne i Mælkevejen, men forskerne anslår, at mindst en kan have ramt Jorden i løbet af den sidste milliard år. Livet menes at være opstået på Jorden for omkring 3,5 milliarder år siden.
Ifølge Adrian Melott fra Kansas Universitet, vil et gammaudbrud indenfor en afstand af 6.000 lysår have katastrofale konsekvenser for livet på jorden.

Man ved ikke præcist hvornår der har været et udbrud, men det mest overraskende for forskerne er, at et 10 sekunders udbrud kan få betydning for ozonlaget i årevis.

De nye undersøgelser er blevet offentliggjort i Astrophysical Journal Letters med Brian Thomas fra Kansas Universitet som førsteforfatter.
Gammaudbrud er de kraftigste eksplosioner man kender.

De fleste optræder i fjerne galakser. For en stor dels vedkommende stammer de fra eksplosioner af stjerne med en masse på over 15 gange Solens.

Thomas mener, at det kan have været et gammaudbrud, som var skyld i Ordovician-udryddelsen for 450 millioner år siden.

Den gang blev omkring 60 af alle hvirvelløse dyr i havet udryddet. På det tidspunkt fandtes det meste af livet i havet, men der er dog fundet spor af primitive landplanter.

De nye teorier er fremkommet efter, at computermodeller har beregnet konsekvenserne af et gammaudbrud tæt ved Jorden.

Gammastrålingen nedbryder kvælstofmolekylerne til kvælstofatomer, som efterfølgende reagerer med iltmolekylerne og danner kvælstofilte.

Kvælstofilten nedbryder ozonen og danner kvælstofdioxid. Denne vil reagere med ilt atomer og danne mere kvælstofilte, hvorved ozonlaget nedbrydes yderligere.

Ifølge computermodellerne vil halvdelen af ozonlaget blive ødelagt i løbet af et par uger. Fem år senere er 10 procent at ozonlaget stadig nedbrudt.

Forskerne beregnede endvidere, at livsformerne dybt nede i havet ikke vil blive påvirket, men liv i overfladen som bl.a. plankton vil ikke overleve.

Plankton er grundlaget for havets fødekæde.