/elektronik

Brandbille opsøger skovbrande til æglægning

Det amerikanske militærs forskere er interesseret i en canadisk bille, der via infrarøde sensorer kan opdage en skovbrand på kilometers afstand.

Af Niels Berg Olsen, tirsdag 05. apr 2005 kl. 22:00

I Canada lever en særegen bille. Når en skovbrand hærger, kommer biller af arten Melanophila acuminate flyvende fra flere kilometers omkreds om brandstedet og venter på at kunne lægge æg i de afsvedne stammers ved.

Fordelene er to. Dels er der ikke andre insekter, der lægger æg i det nyafsvedne træ, og dels er træets naturlige afværgemekanismer imod gnavende og æglæggende fjender sat ud af kraft.

Træet afgiver ikke længere sine naturlige giftige eller ufordøjelige stoffer som normalt.

Som en tredie fordel kan man tilføje, at brandbillens fjender enten er døde ved branden eller er flygtet langt væk på grund af den. Så der er fred og ro i et godt stykke tid.

Amerikansk militærinteresse i billen

Helmut Schmitz på universitetet i Bonn har nu opklaret i detaljer, hvordan billen detekterer en skovbrand på så lang afstand, som det tilsyneladende sker på.

Brandbillen har helt specielle infrarøde sensorer på sine antenner ('følehorn').

Det amerikanske forsvars forskningstjeneste, Defence Advanced Research Projects Agency, Darpa, har ytret stor interesse for at udvikle en militær efterligning af billens sensor.

Den udmærker sig nemlig ved at være meget lille og ved at fungere uden den køling, som normalt er nødvendig for menneskeskabte sensorer.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.