Stamcellelinjer, som er dyrket fra befrugtede menneskeæg, er forurenet med dyreproteiner, viser ny forskning. Det forhindrer, at de kan bruges til behandling af mennesker.

Der er store forventninger knyttet til netop de embryonale stamceller, som bliver dyrket ud fra befrugtede æg. For de kan udvikles til alle celletyper. Stamceller, der hentes i knoglemarv eller i navlestrengsblod, kan derimod kun udvikles til et begrænset antal celletyper.

Forskere fra University of California i San Diego har vist, at de embryonale stamceller har optaget fremmede proteiner fra dyr. Undersøgelsen er offentliggjort i den seneste udgave af Nature Medicine.

Stamcellerne bliver dyrket i laboratoriet, hvorved der benyttes støtteceller kaldet »feeder-celler«, der typisk er celler fra mus. Feeder-cellerne udskiller særlige proteiner, der endnu ikke er identificerede, men som sikrer, at stamcellerne forbliver stamceller ved at forhindre deres udvikling til specifikke celler. Stamcellerne skal være på dette udifferentierede stadie for at ville dele sig, og når en stamcelle opformeres, er der tale om en stamcellelinje.

I dyrkningen tilsættes stamcellerne også serum fra f.eks. kalvefostre. Serum er en komponent fra blodet, som indeholder hormoner og næringsstoffer, der også er essentielle for at stamcellerne overlever.

Stamcellelinjer, som er dyrket fra befrugtede menneskeæg, er forurenet med dyreproteiner, viser ny forskning. Det forhindrer, at de kan bruges til behandling af mennesker.

Men feederceller og serum efterlader spor. De amerikanske forskere har fundet proteinet Neu5Gc i stamcellerne. Det produceres af dyr og findes ikke i mennesker.

»Stamcellerne har inkorporeret nogle dyreproteiner, og de kan derfor ikke bruges til behandlinger, for det vil give store immunologiske afstødningsproblemer,« siger professor Moustapha Kas- sem, Odense Universitetshospital.

Han har selv etableret to af de 128 linjer med embryonale stamceller, som fandtes på verdensplan, da det senest blev opgjort.

Moustapha Kassem er ikke overrasket over fundet af dyreproteiner i stamcellerne. Han mener godt, at man i forskerkredse er klar over, at der er problemer forbundet med at bruge dyremedier.

»Så er der også mulighed for at overføre prioner (proteiner, der kan inficere modtageren, red.) eller virus til stamcellerne. Så det er ikke vejen frem. Men det er en meget god forskningsmodel, når vi skal forstå mekanismerne bag cellernes deling og udvikling,« siger han.

Stamcellelinjer, som er dyrket fra befrugtede menneskeæg, er forurenet med dyreproteiner, viser ny forskning. Det forhindrer, at de kan bruges til behandling af mennesker.

Forureningen med dyreprotein gør det nødvendigt at udvikle helt nye stamcellelinjer. Ifølge Moustapha Kassem skal stamcellerne dyrkes uden serum og uden støtteceller. Det kræver, at de faktorer, der i dag bruges til at påvirke stamcellerne, bliver identificeret.

Før stamcelleterapi bliver en realitet, skal man desuden finde ud af, hvor mange stamcellelinjer der skal etableres for at dække patienternes behov. Der skal være en vis overensstemmelse mellem patientens vævstype og de celler, der bliver transplanteret. Ellers bliver stamcellerne afstødt. En mulighed er at benytte samme principper som en blodbank, hvor man har stamceller med de forskellige vævstyper.

»Men det er meget usikkert, om det kan lade sig gøre, for der er jo nærmest uendelig variation i vævstyper,« siger Moustapha Kassem. Så det vil kræve enormt mange forskellige stamcellelinjer.

I stedet arbejder forskerne med en anden idé til at udnytte stamcellernes potentiale. Fra samme cellelinje udvikles både den celletype, der ønskes til behandling, f.eks. leverceller, og immunceller. Begge celletyper har samme vævstype og begge transplanteres til patienten, hvorved afstødningsreaktionen formindskes, fordi nogle immunceller vil genkende de nye leverceller som fremmede, mens andre vil genkende dem som egne celler.