Hvert fjerde skib kan vælte Storebæltsbroen
Storebælt gennemsejles fjorten gange i døgnet af skibe, som kan få Vestbroen til at brase sammen
Fakta
En tidlig majmorgen for knap fire år siden var Østbroen over Storebælt tæt på at blive påsejlet af et fragtskib på 27.000 ton dødvægt. Situationen var så farlig, at al trafik på broen blev stoppet. Fragtskibet overskred den sydlige grænse ved Hov på Langeland uden at melde sig til VTS-centret. Derefter sendte flådestationen omgående et afværgefartøj ud mod skibet, som i første omgang fulgte afværgefartøjet, derefter fik problemer med styremaskinen og havde så svært ved at manøvrere, at VTS valgte at lade alarmen gå og stoppe trafikken.
Det eksisterende VTS-anlæg har været i brug siden starten af brobyggeriet i 1992. I 1998 opdagede brugerne en gedigen fejl ved systemet: Skibene bytter ekko. Det sker ifølge VTS-chef Jørgen Brandt, højst i et par procent af tilfældene, men gør alligevel, at systemet ikke er helt troværdigt. Den såkaldte swop-procent på det nye anlæg, som tages i brug til december, kommer ikke ned på nul, men bliver langt lavere, oplyser han.
»Computerteknologien har udviklet sig i de 12 år, vi har haft det gamle system, så vi regner bestemt med at få hurtigere og bedre trackere til at målfølge skibene,« siger Jørgen Brandt.
Det nuværende Vessel Traffic Service-system finansieres af A/S Storebælt og har til opgave at beskytte Vestbroen, men kan også beskytte Østbroen i det omfang, det er nødvendigt. VTS-systemet opererer ved hjælp af tre radarer, to infrarøde og to lysfølsomme videokameraer samt et VHF-antennesystem. VTS-centret er løbende i kontakt med alle skibe over 50 bruttoton og over 15 meters mastehøjde. Skibenes kaldenummer, navn, last, destination, dybgang og mastehøjde bliver registreret, hvis et skib når en meldelinje. Det skete også helt automatisk med »Karen Danielsen«, da hun passerede Elsehoved. Samtidig regnede computeren kurs og fart de næste ti minutter ud, og viste det som en gul streg foran radarsignalet.
Sidste uges påsejling af Storebæltsbroen var til al held af et mindre skib uden last. Men 24 pct. af samtlige skibe, der passerer under broen, er så store, at en påsejling vil få en bropille på lavbroen vil at styrte sammen.
En opgørelse fra VTS Storebælt under Søværnets Operative Kommando, der varetager overvågningen af skibstrafikken i Storebælt, viser, at der i 2003 passerede 2.542 skibe med en dødvægt på 20.000-39.999 ton og 2.505 skibe over 40.000 ton under Storebæltsbroen.
I disse vægtklasser vurderer professor i brobygning Niels Jørgen Gimsing, DTU, at skibene vil kunne skubbe en bropille helt væk, så overbygningen med vejbane og togskinner styrter i vandet, hvis de påsejler broen.
Sidste uges påsejling af Storebæltsbroen var til al held af et mindre skib uden last. Men 24 pct. af samtlige skibe, der passerer under broen, er så store, at en påsejling vil få en bropille på lavbroen vil at styrte sammen.
Vestbroen, der er Storebæltsbroens lavbro, er konstrueret til at kunne modstå en påsejling af et skib med en dødvægt på 2.000 ton, der sejler 14 knob.
Det betyder ifølge Niels Jørgen Gimsing, at et skib af den størrelse kan sejle direkte ind i en bropille, og den vil ikke flytte sig overhovedet. Opbremsningen vil ske ved, at skibet presses sammen.
Opgørelsen fra VTS Storebælt viser at 5.655 af de passerende skibe er i vægtklassen 0-1.599 ton. Det svarer til, at ca. en fjerdedel af alle skibe er helt ufarlige for broen.
Så snart skibene har en dødvægt større end 2.000 ton vil de kunne gøre skade på broen. Skaden vil afhænge af skibets størrelse, og hvordan det rammer broen.
Sidste uges påsejling af Storebæltsbroen var til al held af et mindre skib uden last. Men 24 pct. af samtlige skibe, der passerer under broen, er så store, at en påsejling vil få en bropille på lavbroen vil at styrte sammen.
»Jo større masse skibet har, des større energi skal bremses i stødøjeblikket. Det værste er en såkaldt head-on-situation, hvor stevnen går lige ind på bropillen,« fortæller Niels Jørgen Gimsing.
Her vil bropillen, afhængig af skibets størrelse, begynde at glide på underlaget og eventuel glide helt væk. Brooverbygningen vil enten blive skubbet ud af lejerne eller i værste tilfælde styrte helt ned.
Den anden mulighed er, at skibet rammer selv brooverbygningen. I forbindelse med konstruktionen af Vestbroen blev der lavet flere undersøgelser af den type kollisioner. Teknisk direktør i A/S Storebælt, Leif Vincentsen kan ikke give et entydigt svar på, hvor meget brodragerne kan modstå, da det afhænger af skibets udformning.
Men Niels Jørgen Gimsing oplyser, at påsejling af et skib så højt, at stevnen rammer brooverbygningen, er en af de mest kritiske situationer. Det vil formentlig skubbe vej- og jernbanefagene ned.
Sidste uges påsejling af Storebæltsbroen var til al held af et mindre skib uden last. Men 24 pct. af samtlige skibe, der passerer under broen, er så store, at en påsejling vil få en bropille på lavbroen vil at styrte sammen.
Vestbroen har en gennemsejlingshøjde på 18 meter og tillader derfor kun skibe med en dødvægt på op til 1.000 tons. Den østlige del af broen udgøres af en højbro, hvor alle skibe større end 1.000 ton skal sejle under. De udgør ifølge VTS Storebælt 97 procent af samtlige skibe, der årligt sejler under broen.
Ifølge Niels Jørgen Gimsing er sejlrenden under Vestbroen over 20 meter dyb, så selv de største skibe går ikke på grund.
Fragtskibet Karen Danielsen, der påsejlede Vestbroen, var kommet på afveje og blev ikke opdaget af overvågningssystemet. Det skulle ikke være sejlet gennem Storebælt, men var på vej fra Svendborg til Finland. Coasteren har en dødvægt på omkring 3.500 ton, men Leif Vincentsen oplyser, at skibet var uden last og vægten var formentlig omkring 2.000 ton. Så skibet forårsagede ikke alvorlige ødelæggelser på broen.
Desuden var skibet 35-40 meter fra nærmeste bropille, da det sejlede ind i broen, hvor det i stedet ramte brooverbygningen.
Havde skibet sejlet i gennemsejlingsfaget, kunne det formentlig gå under broen uden andre skader end en knækket mast, vurderer Niels Jørgen Gimsing. Men skibet sejlede blot 800 meter fra den fynske kyst, hvilket betyder, at broen på det sted er betydelig lavere end de 18 meter, der er i gennemsejlingsfagene.
