/rumfart

Ørsted tæt på kollision

Passerede argentinsk satellit med kun et halvt sekunds afstand.

Af Kim Selsø, tirsdag 22. feb 2005 kl. 00:00

Beregningerne, der er foretaget af Lars Tøffner-Clausen fra Danmarks Rumcenter, viser, at den danske Ørsted satellit og den argentinske SAC-C satellit passerede hinanden i kun 3,25 kilometers afstand - eller hvad der i tid svarer til under et halvt sekund.

»Der er efterhånden rigtig mange satelitter i kredsløb om Jorden, så det hænder, at de passerer endog meget tæt forbi hinanden,« siger Lars Tøffner-Clausen til rummet.dk - website for Dansk Rumforskningsinstitut.

Mødet foregik over ishavet nord for Rusland en kold vintermorgen.

Ørsted og SAC-C er søstersatellitter, hvilket betyder, at de er udstyret med de samme videnskabelige instrumenter til brug ved målinger af jordens magnetfelt. De to satellitter flyver i omtrent samme højde, hvilket har givet anledning til flere tætte passager i årenes løb.

Ørsted er Danmarks første satellit. Oprindelig blev den bygget til at holde i 14 måneder, men i morgen kan den fejre seks års fødselsdag.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.