Railions trussel før jul om at lukke og slukke for godskørsel på danske skinner har fået Trafikministeriet op på mærkerne. Railion er det internationale, kommercielle godsforetagende, der i 2001 overtog det økonomisk trængte og hidtil tungt subventionerede DSB Gods. Siden er det gået ned ad bakke for jernbanegodset.

Men allerede efter et møde mellem trafikminister Flemming Hansen (K) og Railions adm. direktør, Christian Thing, 7. januar voksede optimismen. På mødet lovede ministeren et hurtigt udspil fra en arbejdsgruppe, der skal finde en løsning på, hvordan godstrafikken bevares på danske skinner.

Et af de vigtige elementer bliver en løsning til økonomisk forsvarlig drift af DSB's to godsterminaler i Taulov og Høje-Taastrup. Ud over at flytte ejerskabet fra DSB til Banedanmark, bliver lejebetalingen for kombiterminalerne skåret ned. Den betaling opfatter Railion selv som den største barriere for rentabel drift.

Derimod ser det ikke ud til, at afgiften for at passere Storebælt er til diskussion. Trafikministeren vil heller ikke opfylde Railions ønske om at ændre på baneafgifterne for godstog. Afgifterne ligger generelt meget lavere end i eksempelvis Tyskland og er på linje med afgiftsniveauet i det øvrige Skandinavien.

Alle tog på hele Banedanmarks net skal betale 1,83 kr. pr. togkm. Oven i skal godstog imidlertid betale 310, 1.035 og 828 kr. ekstra for at køre på strækninger ved henholdsvis Kastrup, vest for København og i Sønderjylland, fordi de er tæt trafikerede.

Men Railions omkostninger er bare en del af jernbanegodsets vanskeligheder. For hvis jernbanegodsets markedsandel skal følge anbefalingen i EU's hvidbog og vokse fra otte til 15 pct., kræver det mere end fordoblet kapacitet i og vest for hovedstaden. Københavnsområdet er en væsentlig korridor for trafikken mellem Sverige og Tyskland. I dag er godset henvist til sendrægtige, natlige transporter. Derfor kigger Trafikstyrelsen pt. nærmere på den kapacitet og kommer med et udspil i 2006.