Perspektiverne i Atron-robotter er uanede. Mikroskopiske udgaver kan udføre medicinske indgreb. Specielt stærke Atron-robotter kan kravle ind og understøtte huse

Forandringsparat – et af nutidens modeord. Med Atron-robotten får begrebet en helt ny betydning. For Atron er om nogen både villig og parat til at skifte form, når opgaven kræver det. Robotten, eller rettere sagt robotterne, er 11 centimeter i diameter og vejer 800 gram. Det virker som nogle store og klodsede elementer, men gør dem mindre, stærkere og mere intelligente og prøv så et par tankeeksperimenter.

Perspektiverne er uanede. Mikroskopiske Atron-robotter kan udføre medicinske indgreb. Specielt stærke Atron-robotter kan kravle ind og understøtte huse, der er ved at styrte sammen efter for eksempel et jordskælv. Atron-robotter opbygget som møbler kan tilpasse sig rummets funktion – et spisebord kan blive til en sofagruppe eller en seng.

Forskergruppen fra Syddansk Universitet med robotprofessor Henrik Hautop Lund i spidsen, vendte før jul hjem fra præsentationen for EU i München. Det er nemlig EU, der over de sidste tre år har støttet udviklingen af Atron med 17 mio. kroner. Ud over Mærsk Instituttet på Syddansk Universitet, har forskere fra universiteterne i Edinburgh og Zürich samt danske Lego deltaget i udviklingsarbejdet. Præsentationen var så stor en succes, at Atron blev udvalgt til en specialfremvisning for den nye forsknings-kommissær:

»Det er helt utroligt flot og en anerkendelse af hele holdets arbejde, når man tænker på, at man har projekter for 320 mio. euro at vælge mellem,« fortæller Henrik Hautop Lund.

Perspektiverne i Atron-robotter er uanede. Mikroskopiske udgaver kan udføre medicinske indgreb. Specielt stærke Atron-robotter kan kravle ind og understøtte huse

Han peger på cellebiologien som sin største inspirationskilde, da de første streger til Atron skulle slås. Ideen var at gøre robotter adaptive, ikke bare i deres kontrol, styring og software, men også i deres fysiske udformning.

»Nu har vi designet nogle moduler med rimelig minimale funktioner, på den måde kan de hjælpe os til at forstå, hvor vi skal koncentreres indsatsen, når de skal skaleres ned,« forklarer Henrik Hautop Lund, der kender andre forskningsgrupper som tidligere har arbejdet med samme type robotter. Tidligere forsøg er, ifølge Henrik Hautop Lund, strandet på, at robotterne har været alt for komplicerede:

»Vores robotter kan dreje omkring ækvator, og hver halvkugle har to han- og to hun-fangarme – det er groft sagt det,« siger han. På sigt mener Henrik Hautop Lund, at forskningen bør undersøge mulighederne for endnu simplere design, f.eks. ved nye former for sammensætningsmekanismer og elastiske former.

Et nyt projekt, der skal bygge videre på resultaterne fra Atron, har netop fået bevilliget to mio. kroner af Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd. Her vil der især blive fokuseret på at udvikle nye kontrolalgoritmer, som kan belyse mulighederne for selv-rekonfiguration og selv-reparation.

Ud over Henrik Hautop Lund har Richard Beck, Esben Østergaard, Kristian Kassow, Lars Dalgaard, David Christensen, David Brandt, Leonid Paramonov, Kasper Støy, John Hallam, Jacob Mikkelsen, Mikkel Pedersen og Charlotte Ryberg deltaget i udviklingsprojektet.