Nedslidte kloaknet og menneskers større mobilitet mellem lande øger risikoen for bakteriel forurening af det danske drikkevand.

En ny rapport fra Videnskabsministeriet anbefaler derfor, at der bliver udviklet hurtigere og bedre overvågningssystemer til at registrere forurenet drikkevand.

»Vi er nødt til at have hurtigere og mere præcise analysemetoder, hvis vi skal spore og beskytte imod drikkevandsforureninger,« siger forskningsrådsprofessor Lone Gram, medlem af styregruppen, som står bag rapporten. Hun peger på de nedslidte kloakker som en afgørende faktor.

»Kloaksystemerne i de større byer er gamle, og sandsynligheden for nedbrud stiger. Utætte kloakker, bl.a. pga. manglende vedligeholdelse, lækker spildevand ud i undergrunden, hvilket kan forurene grundvandet,« står der i rapporten.

»Vi kan ikke nødvendigvis forudse, hvad der vil gå galt. Vi er nødt til at være klædt på og have et analyseberedskab, som er stærkere end det, vi har i dag,« siger Lone Gram.

Lektor på DTU Hans Jørgen Albrechtsen, der har været med til at udarbejde rapporten, mener, at det største problem ved dagens analyser er den lange svartid.
»Det tager oftest tre døgn, før man har resultatet, og så har folk jo drukket vandet,« siger han.

Ifølge Hans Jørgen Albrechtsen bliver der taget for få prøver af danskernes drikkevand.

»En forurening kan faktisk være en måned eller to gammel, før vi opdager den,« siger han og påpeger, at der er stort behov for en løbende overvågning af mikroorganismer i vandet.

Rapporten fremhæver, at globaliseringen fører nye og ukendte mikroorganismer til landet. De bliver ikke nødvendigvis opdaget i drikkevandet med de eksisterende metoder. For i dag undersøger man kun for indeholdet af koliforme bakterier og E.coli, da de vil være indikatorer på, at vandet er forurenet.

»Alting har jo en første gang. Sars, fugleinfluenza og legionella kunne man ikke registrere første gang, man konstaterede, folk var syge,« siger Hans Jørgen Albrechtsen.

Nedslidte kloaknet og menneskers større mobilitet mellem lande øger risikoen for bakteriel forurening af det danske drikkevand.

Hans Jørgen Albrechtsen finder det nødvendigt at forske i nye målemetoder, der kan spore flere typer mikroorganismer, og den forskning er allerede i gang. Mikrobiolog Christian Ursin, der står bag selskabet Cu Test & Development, har sammen med Institut for Miljø og Ressourcer på DTU udviklet et apparat, der giver resultat af prøven på under ti minutter. Apparatet skal være i vandet konstant, så der kan laves undersøgelser hver time.

Den nye metode går ud på kontinuerligt at måle ATP-indholdet i drikkevand.

ATP er det kemiske stof, som alle levende organismer bruger til at afgive energi i cellerne. Fordelen ved at måle stoffet er ifølge Christian Ursin, at man ikke kun leder efter en specifik bakterie, men kan se alle bakterietyper og andre mikroorganismer. Desuden viser undersøgelser af bakterier i drikkevand, at de går i en dvalelignende tilstand, hvor de ikke er i stand til at dele sig.

»Hvis de ikke deler sig, bliver de ikke registreret ved de traditionelle metoder, men de er alligevel i vandet. Måler man derimod på ATP, så får man alle med,« sige Christian Ursin.

Han understreger, at der skal yderligere undersøgelser til, før han endelig kan afgøre, om ATP er fremtidens overvågningsparameter. u