/rumfart

Rumrejser fra UFO-central

De rumturister som skal opsendes med Virgin Galactic kommer til at starte og lande ikke langt fra af UFO-entusiasternes paradis, Roswell i New Mexico.

Af Thomas A. E. Andersen, fredag 30. dec 2005 kl. 00:00

De rumturister som skal opsendes med Virgin Galactic kommer til at starte og lande ikke langt fra af UFO-entusiasternes paradis, Roswell New Mexico.

Ejeren af Virgin Galactic, Sir Richard Branson, underskrev for halvanden uge siden en 20-årige leje-aftale for det store område i New Mexico hvor han vil bygge en kommerciel rumhavn til omkring en milliard kroner.

Samtidig arbejder han på at få de amerikanske luftfatsmyndigheders godkendelse til de kommercielle rumture.

Virgin Galactic regner med fra 2007 at kunne sælge kommercielle rumrejser med efterfølgeren til det første private rumfly, Spaceship One.

Det nye kommercielle rumrutefly kaldes foreløbig Spaceship Two og skal kunne medbringe seks passagerer.

Rumtur til 1,3 mio. kr.

En tur i rummet kommer til at koste omkring 1,3 millioner kroner, og her vil passagerne være vægtløse i omkring fem minutter.

Det konstant gode vejr omkring Roswell skulle sikre, at der kan opsendes turister i cirka 320 af årets dage.

I første omgang regner man med at kunne foretage en flyvning pr. uge, men senere vil frekvensen blive sat op til en gang om dagen, hvilket burde være med til at reducere prisen betydeligt.

Roswell er kendt af UFO-enhusiater, specielt for det såkaldte ”Roswell-crash” i 1947, hvor de mener den amerikanske regering siden skjulte en UFO, som var nødlandet.

Siden har stedet været et kultsted for UFO-interesserede - og der er hvert år over en halv millioner mennesker som besøger Roswell.

Delstater støtter med millioner

Flere amerikanske stater havde forsøgt at får Branson til at bygge sin kommercielle rumhavn netop hos dem.

New Mexico vandt ved at love at investere 600 millioner kroner og tilbyde Virgin Galactic en skattefordel på salget af rumbilletterne.

Indtil dato er der allerede over 38.700 mennesker, som har bestilt en billet og indbetalt det nødvendige depositum, som nu tilsammen udgør næsten 40 millioner kroner.

Blandt dem som har reserveret en tur er William Shatner fra TV-serien Star Trek, skuespilleren Victoria Principal og skuespilleren Sigourney Weaver fra Aliens-filmene.

Bygningen af Virgin Galactic’s rumhavn skal begynde i 2007 og være færdig omkring 2009 eller 2010. Den vil fortrinsvis befinde sig under jorden og skal være meget miljøvenlig med brug af solenergi og genbrug af vandet.

Det nye rumfly, Spaceship Two, er under udvikling af chefdesigner Burt Rutan og hans ingeniører fra Scaled Composites.

Når rumflyet er færdig, forventer de at skulle gennemføre mellem 50 og 60 prøveflyvninger, inden man er klar til at medbringe de første passagerer.
Scaled Composites har ordre fra Virgin Galactic på at bygge fem versioner af Spaceship Two og optioner på flere rumfly.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.