Julemanden har en kompliceret opgave – og det har hans flyvende rensdyr, der trækker den gavebelæssede kane så sandelig også.

Gaverne kan ikke bare briges ud hurtigst muligt.

Der er tidszoner at tage hensyn til. Juleaften varer meget længe, når man skal dukke op ved festen Jorden rundt – og så er der oven i købet lande, som England og USA, hvor julemanden først må komme om natten, smutte ned igennem skorstenen og lægge gaverne i sokken på kaminen, så børnene først får gaverne at se juledags morgen.

Derfor er det uhyre praktisk, at rensdyrenes naturlige biorytme er sat ud af kraft i december. De kan arbejde døgnet rundt.

Det er forskere på universitetet i Tromsø, der i det ansete tidsskrift Nature kan meddele, at rensdyr på Svalbard, på 78 grader Nord, nord for polarcirklen, kun har en naturlig biorytme i korte perioder, forår og efterår.

Om sommeren, hvor der er midnatssol, og om vinteren, hvor der er heldøgnsmørke, ophører den naturlige, indbyggede biorytme i dyrene. De er lige aktive hele døgnet. Det må være særdeles praktisk for julemanden. Hans egen indbyggede døgnrytme er på 25 timer, men han kan givetvis få sig en slummer i kanen undervejs på jordomrejsen.

Det er Karl-Arne Stokkan, der forsynede rensdyret Rangifer tarandus platyrhynchus, det flad-snudede rensdyr, med detektorer, så man kunne følge dets aktivitet døgnet rundt i årets løb.

Menneskets rytme på 25 timer, svarende til tidevandets, holder, selv om man f.eks. lukkes – frivilligt – ned i en undejordisk mørk hule i månedsvis. Oppe i dagslyset justeres det indre ur hver morgen af dagslyset, så rytmen kan blive 24 timer lang. Men rensdyrene har ingen synkroniseringssol, så hos dem kører bio-uret altså frit.

Kilde: Artiklen “Circadian organization in reindeer” i tidsskriftet Nature, 22.12.05, p1095-1096.