Den Spanske Syges virus er blevet genskabt
Amerikanske forskere har ud fra lungevæv fra personer, der døde af Den spanske Syge i 1918-19, genskabt den ultrafarlige virus til brug for udvikling af vacciner mod en mulig pandemi af fugleinfluenza.
I 1918-19 hærgede en influenzaepidemi i store dele af verden. I alt døde måske 50 millioner mennesker af sygdommen, der kaldtes den spanske syge, selv om det ikke var i Spanien, den var værst.
I USA døde 675.000, og der findes et brev, hvor en læge i en militærlejr giver et hjertegribende vidnesbyrd om denne influenzas voldsomhed.
Friske unge mænd døde i løbet af få døgn efter at sygdommen brød ud.
I Camp Devens var der 50.000 mand, og lægen skriver 29.9.1918 bl.a.: ”It is horrible. One can stand it to see one, two or twenty men die, but to see these poor devils dropping like flies sort of gets on your nerves. We have been averaging 100 deaths per day…”.
I Danmark døde ca. 14.000 undere epidemien. Man har siden da spekuleret over, hvad der gjorde netop 1918-versionen af influenza-virussen så virulent.
Forskere på USAs National Center for Infectious Diseases er kommet svaret lidt nærmere.
Man har nemlig cellevæv til rådighed fra nogle af de mennesker, der bukkede under for influenzaen dengang. På en hospital havde man nedfrosset lungevæv, og i Alaska havde man for nogle år siden fundet en afdød patient i et lag af permafrost.
Derfor har man kunnet sekventere viruspartiklernes gener. Terrence Tumpey udførte så den dristige bedrift at syntetisere de specielle gener, 1918-virussen havde, og bruge dem til at rekonstruere fortidens dræber.
Og det blev i sandhed en effektiv influenza-virus, han fik skabt. Det er den mest virulente humane influenzavirus, nogen nogensinde har testet på mus, rapporterer han i en artikel i tidsskriftet Science.
To dage efter infektionen havde musene mistet 13 procent af deres kropsvægt, og efter ca. 3 døgn døde de.
På Tumpeys laboratorium har man nu den livsfarlige virus til rådighed til endnu flere studier, bl.a. af, hvordan man effektivt bekæmper den.
Det kan have værdi forud for den næste store influenzaepidemi – for sådan nogle optræder med jævne mellemrum.
Der var f.eks. store epidemier i 1957 (”asiatisk influenza”) og i 1968 (”Hong Kong influenza”). Næste gang er man bedre måske bedre forberedt.
Kilder:
Artiklen "Characterization of the reconstructed 1918 Spanish influenza pandemic virus" i tidsskriftet Science, 7.10.05, p.77-80.






