Efter i årtusinder kun at have kendt et planetsystem, Solsystemet, hvor kun jorden har liv, har astronomerne inden for de seneste ti år fået indicier, som tyder på, at livet kan være langt mere udbredt, end hidtil antaget.
Der findes andre beboelige planeter, i hvert tilfælde i vort eget solsystem, men måske også i de mange nye planetsystemer, som er blevet opdaget siden 1994. Med beviserne for, at der har været flydende vand på Mars, er chancerne for at finde spor af liv
pludselig vokset kraftigt i vort eget solsystem.

Samtidig har nye undersøgelser vist, at omkring halvdelen af de over 99 fremmede planetsystemer, der hidtil er fundet, kan have planeter, som befinder sig i zonen, hvor liv kan opstå. Andre
undersøgelser viser, at Måner som Jupiters Europa også kan have betingelserne for liv.

Beboelige planeter

Astronomerne har defineret en beboelig planet som en, der befinder sig i en bestemt afstand fra moderstjernen, i et bælte hvor liv, som vi
kender det, kan overleve. I dette område er der ikke for varmt eller koldt for flydende vand. Alle er enige om, at flydende vand er en betingelse for at liv.

Nye computermodeller lavet af Barrie Jones fra Englands Åbne Universitet har vist, at liv
har kunnet opstå, hvis der findes jordlignende planeter i de beboelige zoner omkring totredjedel af de hidtil kendte planetsystemer. Modellen viste også, at i over halvdelen af planetsystemerne har livet kunnet eksistere længe nok til at kunne udvikle
sig og få fodfæste, hvis der findes beboelige planeter.

David Underwood, der er ph.d.-studerende på Englands Åbne Universitet arbejder på at undersøge muligheden for, at måner på størrelse med Jorden, i kredsløb om andre planeter kan være beboelige.
Indtil dato har næsten alle de kendte nye planeter en masse svarende til Jupiters. Ligesom Jupiter har fire måner på planetstørrelse, kan de mange nye planeter i de fremmede planetsystemer også have måner på samme størrelse og masse som jorden.

Da
forskerne har set, at livet kan etablere fodfæste i selv nogle af de meste ugæstfrie egne og under barske forhold, anser man det også for sandsynligt, at liv har kunnet opstå og overleve i de isdækkede oceaner på måner langt fra Solen.

David Rothery
fra Englands Åbne Universitet, har undersøgt betingelserne for at liv har kunnet opstå på Jupiters isfyldte Måne Europa.

Er der liv på Europa

Europa er den inderste af Jupiters store isfyldte måner. Den er lidt mindre end vores egen måne, men
har en klippekerne under et 100 kilometer tykt dække af is. Forskerne mener, at der under isoverfladen kan findes flydende vand, i form af undersøiske have. Data fra Galileo-rumsonden har leveret en viden om Europa, som ikke vil blive udbygget
yderligere før Nasas Jimo-sonde (Jupiter Icy Moons Orbiter) ankommer i 2023.

Dataene fra Galileo viste, at der i nogle områder på Europa findes is med en tykkelse på under ti kilometer med flydende vand under. Dataene viste lokale pletter eller
kaotiske områder, hvor isoverfladen har været brudt op og er frosset til igen. Dette menes at skyldes lokal opvarmning, som dannes på grund af Jupiters enorme tiltrækning. Det er den samme proces, som driver vulkanerne på den anden Jupiter-måne, Io.
Disse kaotiske områder på Europa menes at være en slags hyrotermiske skakter, hvor livsformer, der ikke er afhængig af sollys, kan eksistere.

David Rothery mener, at disse hyrotermiske skakter er det bedste sted uden for jorden, at søge efter liv.


Astronomer har hidtil fundet 99 planetsystemer foruden vort eget Solsystem. Herudover findes en række systemer, som endnu ikke er bekræftet. Tilsammen har disse nye planetsystemer 120 kendte planeter. To af disse systemer har tre planeter, mens 11 har
to planeter og resten hver en planet.

Planetsystemer er alle, med en undtagelse, blevet opdaget ved at observere den slingren i moderstjernen, som den omkredsende planets tiltrækning skaber. Den sidste planet blev fundet, da den passerede hen foran
moderstjernen og herved dæmpede lyset, som når frem til jorden.

Af de 100 kendte planetsystemer er der dog stadig kun et og en planet, hvor man med sikkerhed ved, at liv er opstået: Jorden. Her har det udviklet sig over milliarder af år fra små
primitive organismer til intelligente skabninger som har koloniseret selv nogle af de meste ugæstfrie egne.

De seneste års forskning har dog vist, at Jupiters måne Europa kunne have eller have haft liv, ligesom dette års beviser for, at der har
eksisteret flydende vand på Mars, også viser at betingelserne for livs opståen en gang har været tilstede.

Jagten på liv andre steder i universet er langt fra slut, næsten hver eneste måned kommer nye astronomiske opdagelser og indicier som tyder på,
at vi ikke er alene – jagten på livet forsætter. u

Læs Ingeniørens artikler om Liv på Mars, månen Europa og fremmede Planetsystemer på: www.ing.dk/rumliv

Nasa:

http://planetquest.jpl.

nasa.gov/