Fem tørre boringer i 1970’erne og en i 2000 har ikke fjernet troen på, at der kan være store mængder af olie og gas i havbunden ud for Vestgrønland. De senere års intensive geologiske undersøgelser giver grund til fornyet optimisme. Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse, Geus, og firmaer som TGS Nopec har kortlagt flere mammutter – meget store strukturer med chancer for oliefund og en udstrækning på over 400 kvadratkilometer – og olieselskaberne har vist interesse ved at købe
kommercielle seismiske data.

Nu sender Råstofdirektoratet i Nuuk fire områder i udbud frem til den 1. oktober. Et introduktionsmøde blev afholdt i går i København og på tirsdag afholdes et lignende møde i Houston, Texas. Ved den seneste udbudsrunde
i 2002 var der kun et olieselskab, EnCana, som søgte og fik en licens. Denne gang ventes der flere ansøgere.

"Vi har i de senere år været i kontakt med mange olieselskaber, især de store, som alle er begejstrede for geologien. Men de fokuserer på
problemer, som langt hen ad vejen er myter. Det har vi selvfølgelig fortalt dem", siger statsgeolog Flemming Getreuer Christiansen fra Geus.

Myter og fakta

Myte nummer et er, at havet ud for Vestgrønland er fyldt med gigantiske isbjerge, som er
en trussel mod olieplatforme. Men i virkeligheden er havet syd for øen Disko stort set fri for isbjerge, fordi havstrømmene sender isbjergene fra Ilulissat Isfjord og de andre gletschere nordpå mod Thule og videre over til den canadiske kyst. Faktisk
er der flere isbjerge ved oliefelterne ud for New Foundland end i Vestgrønland.

Myte nummer to går ud på, at havbunden består af oceanskorpe, som kun er dækket af unge og tynde aflejringer, som er uinteressante for olieindustrien. Moderne seismik har
nu gjort det muligt at fremstille dybere og mere detaljerede geologiske profiler end nogensinde før. Svaret er entydigt: Havbunden er af kontinental oprindelse og fyldt med forkastningsblokke som i Nordsøen.

Myte nummer tre er, at undergrunden ikke
rummer kildebjergarter som sort skifer, der er rig på organisk stof. En god kildebjergart skal helst være gammel, så der har været tid til at omdanne organisk stof til olie, og klipperne skal have haft en passende varm temperatur gennem lang tid. Der
kom ét meget positivt resultat ud af Statoils tørre boring i 2000. Nederst i boringen fandt man god porøs sandsten af samme type som i oliefelterne i Nordsøen. Ganske vist var porerne på det sted fyldt med vand, men de seismiske undersøgelser viser, at
den samme reservoirbjergart findes i store forkastningsblokke i de nye udbudsområder, hvor porerne meget vel kan være fulde af olie.

Den fjerde og sidste myte er, at undergrunden ud for Vestgrønland kun indeholder naturgas. Det skyldes dels, at
prøveboringerne på lavt vand i 1970’erne fandt gas under tryk, men næsten ingen olie, dels at der heller ikke er fundet olie af betydning ved de store canadiske gasfelter ud for Labrador. Prøver af sten fra havbunden i udbudsområderne og fra klipper af
samme oprindelse på halvøen Nuussuaq nord for Disko fortæller imidlertid noget andet. Der er olie i sandstenen.

"Meget store gasfund kan faktisk godt være kommercielt interessante for det sultne nordamerikanske marked. Men udgangspunktet er jagten
på olie", siger Flemming Getreuer Christiansen.

Analyse af olie

Geus har analyseret olien i over 100 prøver, hvoraf de fleste stammer fra Nuussuaq og Disko, hvor det selvfølgelig er lettere at skaffe prøver end på havbunden. Olie indeholder et
stort antal komponenter, og sammensætningen fortæller en masse om de geologiske formationer, hvor olien er dannet. Analyserne er udført ved hjælp af gaskromatografi, som adskiller stofferne, og ved massespektrometri, som identificerer de enkelte
komponenter.

Et helt centralt spørgsmål er, om kildebjergarterne med olie er aflejret i ferskvand på bunden af søer eller i saltvand på havbunden. Olie fra søaflejringer er normalt af begrænset udbredelse, mens olie fra marine kildebjergarter ofte
har regional udbredelse. De fleste olieprøver fra havbunden, Nuussuaq og Disko er af marin oprindelse, hvilket åbner mulighed for eksistensen af store oliefelter i området ud for Vestgrønland.

Analyserne har også gjort det muligt at sammenligne
prøverne med olie fra kendte forekomster. De fleste af prøverne indeholder olie fra midt i kridttiden, som til forveksling ligner olien i felterne i det centrale USA og i arktisk Canada. Andre rummer olie fra sen jura, der minder om olien i Nordsøen.

"Til sommer fortsætter vi indsamlingen af prøver fra Nuussuaq og Disko. Vi har allerede fundet klipper med olie og gas i et stort område på 50 gange 200 kilometer, og sandsynligvis er de samme kildebjergarter udbredte hele vejen fra Canada til
Grønlands vestkyst", siger Flemming Getreuer Christiansen.

I de senere år har TSG Nopec lavet en ny seismisk dataindsamling af de tre sydligste af de fire nye udbudsområder. Her har firmaet brugt en forbedret lydkilde, som udsender lyde med
forskellige bølgelængder, hvilket øger detaljeringsgraden af informationerne om undergrunden.

Samtidig trak undersøgelsesskibet et op til syv kilometer langt kabel med mikrofoner, der opfanger refleksionerne af lyden. Kablet er længere end ved
tidligere undersøgelser, og jo længere kablet er, jo dybere data får man. Samtidig modtager den lange række af mikrofoner refleksioner fra mange flere vinkler. På den måde kan man bedre se de forskellige lag i undergrunden.

"Hidtil er de seismiske
undersøgelser især blevet udført af forskergrupper med begrænsede ressourcer. Det er en stor fordel, at kommercielle firmaer nu er på banen. De lever af at sælge data, og af hensyn til konkurrenceevnen søger firmaerne hele tiden at forbedre de
seismiske metoder. Samtidig er databehandlingen blevet stærkt forbedret i de senere år både hos firmaerne og hos os", siger Flemming Getreuer Christiansen.

De seismiske data er suppleret med gravimetriske målinger, som bekræfter eksistensen af store
områder under havbunden med lette sedimentære bjergarter, som kan indeholde olie, hele vejen fra Canada til Nuussuaq.

De fire områder

De bedste chancer for at få bingo findes i områder, hvor en dome af reservoirbjergarter er indesluttet på alle
sider af tætte sedimenter, som hindrer udsivning af olie. Dét er tilfældet med de områder, hvor Råstofforvaltningen nu udbyder licenser.

"Der er gode chancer for at finde olie, og hvis det lykkes, kan forekomsterne i de fire områder være store.
Derfor forventer vi flere ansøgninger end i 2002", siger Flemming Getreuer Christiansen. u

Dinosauren i Grønland

Når man taler om mammutter i de nye udbudsområder, kan man passende bruge ordet dinosaur om de potentielle oliefelter ud for
Nordøstgrønland. For et par år siden vurderede US Geological Survey (USGS) ud fra en statistisk vurdering, at der kan gemme sig 47 milliarder tønder olie under havisen ud for 79-fjordsgletscheren. USGS definerede området som det mest lovende nye område
i verden, når man undtager endnu uopdagede oliefelter i Mellemøsten.

Forklaringen er lige til. De geologiske strukturer på havbunden ud for Nordøstgrønland er af samme oprindelse som de olieførende lag i Nordsøen og ud for Norges vestkyst. De to
områder hang sammen indtil for omkring 55 millioner år siden, hvor Grønland på grund af kontinentaldriften blev adskilt fra Europa.

USGS planlægger nu sammen med bl.a. Geus at vurdere størrelsen af de potentielle olieforekomster hele vejen rundt om
Polhavet i Alaska, Canada, Grønland og Sibirien. Mulighederne er store, men havisen stiller enorme teknologiske udfordringer.

I de seneste tre årtier er havisen imidlertid svundet voldsomt ind både i udbredelse og tykkelse på grund af den
igangværende opvarmning af Arktis. Hvis udviklingen fortsætter, er det dårligt nyt for fangere og isbjørne i Nordøstgrønland, men ikke for olieselskaberne.