Medicinalvirksomheder i kold krig
Patenter på de store mediciner udløber nu. Samtidig er få nye hitmediciner på vej, også hos de danske producenter. Industriens konkurrence om patienterne spidser til.
Fakta
I Europa er en række originalpræparater enten ikke længere beskyttet af patent, eller også ryger patentbeskyttelsen i løbet af få år. Det gælder følgende hitmediciner:
Schering-Ploughs Claritin, et allergipræparat, hvis europæiske patent er udløbet.
GlaxoSmithKlines Paxil, en antidepressant, hvis europæiske patent er udløbet.
Pfizers Diflucan, Anti-svampemiddel mod Aids, udløbet.
Mercks Mevacor, kolesteroldæmpende, udløbet.
Mercks Zocor, kolesteroldæmpende, udløbet.
Pfizers Norvasc, blodtryksdæmpende, udløbet.
Gilead Sciences's Ambisome, antibiotikum, hvis patent udløber 2008.
Chirons Proleukin, kræftbehandling, udløber 2006.
GlaxoSmithKline's Imitrex mod migræne udløber 2006.
Kilde: Frost & Sullivan
Danske mediciner på vej – med blockbuster-potentiale:
Life Cycle Pharma (spin-off fra Lundbeck): Tacrolimus, der undertrykker immunimpulsen og derved reducerer risikoen for, at kroppen frastøder transplanterede organer.
Lundbeck: CEP 1347, der skal stoppe Parkinson.
Novo Nordisk: rFXIII, mod kritiske blødninger.
En medicin har block- busterstatus, når den sælger for mere end én mia. dollar om året.
Generisk medicin indeholder samme aktive stoffer som det præparat, der oprindelig blev udviklet og patenteret. Når et patent er udløbet, er det frit for enhver at markedsføre medicin med det pågældende aktive stof. Da generisk medicin, eller kopimedicin, ofte produceres af fabrikker, som ikke ofrer penge på forskning, er prisen derfor kun den rene produktionspris, som i reglen er meget lav.
Originalproducenterne prøver ofte at fastholde en høj pris med henvisning til, at deres præparat er bedre, fordi det er afprøvet. Imidlertid er der kun sjældent belæg for at originalpræparatet skulle være bedre.
Patenteringen af de biogeneriske produkter som insulin, HGH (humant væksthormon), EPO (proteinhormon), hepatitis B-vaccine m.v. beror primært på fremstillingsmetoden og til dels på en bestemt anvendelse. De aktive stoffer er jo opfundet af naturen. I visse tilfælde kan man måske have opdaget et biologisk stof, som har en ukendt, men gavnlig virkning, og så kan det måske patenteres.
Medicinalindustrien står i et dobbeltproblem: Patenterne på de store hitmediciner, de såkaldte »blockbustere«, som industrien har tjent godt på, udløber i de kommende år. Og der er færre nye hitmediciner på vej, som kan tage over. Resultatet er en overlevelseskamp i industrien og en eksplosion af kopimediciner på markedet.
I dag står der 400 kopipræparater på apotekernes hylder i Danmark, og der kommer hele tiden nye til. Over halvdelen af den medicin, der bliver solgt herhjemme, er kopimedicin. Men kopimedicinen tegner sig for under 20 pct. af samfundets medicinomkostninger.
Uoriginal kopimedicin er blevet populær i takt med, at sundhedsmyndighederne presser på for lavere udgifter. Et kopipræparat kan være mellem 20 og 80 pct. billigere. Og hvis det er lige så effektivt, er prisen afgørende.
Det har sat tempoet op på markedet. Så hvor f.eks. Inderal, der i 1965 blev markedsført som blodtryksdæmper, var alene på markedet i 22 år, fik gigtmidlet Celebrex i 1999 mindre end et år på markedet, før det blev efterfulgt af Vioxx.
»Kopipræparaternes indtog har ført til, at producenterne kæmper med næb og kløer for at bevare loyaliteten hos patient og læge. Det har de seneste 10-15 år været medicinalindustriens kolde krig, med oprustning og stadig flere konsulenter på vejene,« vurderer lektor Claus Møldrup, forsker ved Institut for Samfundsfarmaci på Danmarks Farmaceutiske Universitet.
Medicinalindustrien står i et dobbeltproblem: Patenterne på de store hitmediciner, de såkaldte »blockbustere«, som industrien har tjent godt på, udløber i de kommende år. Og der er færre nye hitmediciner på vej, som kan tage over. Resultatet er en overlevelseskamp i industrien og en eksplosion af kopimediciner på markedet.
Det europæiske marked for kopimedicin vil vokse fra 62 mia. kr. i 2003 til 120 milliarder i 2010, vurderes det nu.
Mens slagsmålet om kopimarkederne kører, er der opstået et andet problem for industrien. Gennem de seneste årtier har medicinvirksomhederne frembragt mange hit-mediciner, der har finansieret deres forskning og udvikling, men nu udløber patenterne ét efter ét.
Antallet af nye originalmediciner, godkendt af FDA, Food & Drug Administration, i USA falder voldsomt. Tallet er halveret fra 1996 til 2003. Industrien kan ikke levere en stærk strøm af nye blockbusters i den nære fremtid.
Konsekvensen er, atnetop som industrien har brug for en ny bølge, så tørrer forsyningslinjerne ud. Sådan konkluderer to nye rapporter fra internationale analysebureauer, Frost & Sullivan og CapGemini samstemmende.
Medicinalindustrien står i et dobbeltproblem: Patenterne på de store hitmediciner, de såkaldte »blockbustere«, som industrien har tjent godt på, udløber i de kommende år. Og der er færre nye hitmediciner på vej, som kan tage over. Resultatet er en overlevelseskamp i industrien og en eksplosion af kopimediciner på markedet.
»Når et patent udløber, mister originalpræparatet i USA og flere europæiske lande 70 procent af sin markedsandel på fire måneder, resten forsvinder de næste to-tre år«, forklarer koncerndirektør i lægemiddelvirksomheden Lundbeck A/S, Claus Bræstrup .
Når et kopipræparat kommer på markedet, er det computeren, der bestemmer. Uanset om lægen har skrevet recept på originalpræparatet, får patienten automatisk det billigste produkt. Endnu udgør kopipræparaterne en mindre del af markedet i Fjernøsten og Sydamerika. Derfor falder originalprodukternes markedsandel langsommere dér.
Så længe Lundbeck har patentrettighederne, bliver de, ifølge Bræstrup, forsvaret med næb og kløer, men når de ophører, bliver samtlige konsulenter, der har været tilknyttet præparatet, flyttet over på andre præparater.
Dén resignerede reaktion er fælles for de fleste medicinalvirksomheder, siger Claus Møldrup. Modtrækket er nye produkter:
»Ofte har det enkelte firma lanceret et nyt præparat, der skal overtage positionen. Lykkes det, får patentudløbet på det gamle præparat, mindre effekt. Succesgraden for firmaet ligger i at få lægerne til at udskrive recepter på det nye præparat, før patentet løber ud på det gamle,« siger Claus Møldrup.
En lille ændring i den kemiske struktur kan være nok. Et klassisk eksempel er Astra-Senecas blockbustermedicin til behandling af mavesår, Losec. Før patentet udløb, introducerede Astra-Seneca Nexium, en ny generation af samme præparat, Nexium.
Et andet kendt eksempel er Lundbecks Cipralex, der sidste efterår afløste det antidepressive guldæg, Cipramil.
»Vi regner med, at et lægemiddel har ti års levetid. Vi skal være så innovative, at ét – helst to – lægemidler står parat for hvert patent, der udløber. Foruden Cipralex har vi et præparat mod svær Alzheimers, Ebixa, der kom på markedet for to år siden,« siger Claus Bræstrup.
Medicinalindustrien står i et dobbeltproblem: Patenterne på de store hitmediciner, de såkaldte »blockbustere«, som industrien har tjent godt på, udløber i de kommende år. Og der er færre nye hitmediciner på vej, som kan tage over. Resultatet er en overlevelseskamp i industrien og en eksplosion af kopimediciner på markedet.
Lundbeck glæder sig over at have flere lovende hitmediciner på vej. Men det er kun et år siden, at virksomheden måtte gennem en fyringsrunde, fordi kopiproducenterne åd af markedet, mens Cipralex blev kørt i stilling.
Og Leo Pharma måtte i sommer vinke farvel til en milliardstor investering i et præparat, der så lovende ud i fase 2 af godkendelsen, men faldt til jorden i fase 3.
HL 10 var titlen på et ambitiøst forskningsprojekt til behandling af akut lungesvigt. Præparatet var udset til at blive et af Leo Pharmas stærkeste økonomiske trækdyr sammen med virksomhedens storsælgende midler mod psoriasis. Bortset fra tab af forventede indtægter på i størrelsesordenen fem mia. kr., kostede projektforløbet, inklusive etablering af to fabrikker i Esbjerg og Ballerup, omkring én mia. kr.
I december sidste år tog Leo Pharma afsked med en over tre mia. kr. stor investering, da virksomheden opgav et andet, ambitiøst forskningsprojekt i den afsluttende fase: forsøget på at finde et middel mod cancer med stoffet Seocalcitol.
»Historien viser, at man, til forskel fra næste generation radio og fjernsyn, ikke kan planlægge den slags,« siger koncernkommunikationschef Adam Estrup, Leo Pharma.
Tilbage sidder Leo Pharma med et enkelt patent på Daivobet, der blev lanceret i 2001. Skønt det er et stærkt produkt, er psoriasismarkedet ikke stort. Men det skal skaffe virksomhedens indtjening, for der er ikke udsigt til nye lanceringer de næste seks-otte år.
Medicinalindustrien står i et dobbeltproblem: Patenterne på de store hitmediciner, de såkaldte »blockbustere«, som industrien har tjent godt på, udløber i de kommende år. Og der er færre nye hitmediciner på vej, som kan tage over. Resultatet er en overlevelseskamp i industrien og en eksplosion af kopimediciner på markedet.
Novo Nordisk er til gengæld mindre udsat for kopiprodukter, siger kommunikationschef Mike Rulis:
»Kopiprodukterne findes i dag primært inden for orale produkter, dvs. tabletter, mens de fleste af Novo Nordisks produkter er proteinbaserede. Det er produkter, som er komplicerede at producere og kræver meget store investeringer.«
Der ligger ingen potentielle blockbusterpræparater og venter i pipelinen, men:
»NovoSeven, vores præparat til blødningsbehandling, solgte sidste år for 3,9 mia. kr. og kan meget vel opnå blockbusterstatus en dag,« siger Mike Rulis.
Claus Møldrup er ikke nervøs for, at forskningen vil tørre ud. Men han mener, at det er problematisk, at medicinalvirksomhederne satser på de sikre heste:
»Man går efter det, der har bragt andre succes. Der er længere mellem de store, terapeutiske landvindinger.«
Den totale omkostning til et nyt præparat er, ifølge Claus Bræstrup, på fem mia. kr., inklusive udgifter til de lægemidler, der ikke bliver til noget. F.eks. kostede Alzheimers-præparatet Ebixa, som Lundbeck satte på markedet for to år siden, to mia. kr.
Bræstrup bruger Ebixa som eksempel på, at skærpet konkurrence ikke nødvendigvis medfører, at industrien satser på de sikre projekter.
»Tværtimod ligger chancen for at distancere sig i at være fuldstændig innovativ som med Ebixa, der er helt alene på markedet,« siger han.






