De massive klimaændringer vi er vidner til har fået danske forskere og politikere til at interessere sig voldsomt for Polhavet.

Den nordlige iskappe bliver mindre og mindre. Det er et faktum, der er videnskabeligt bevist. Hvis nedsmeltningen fortsætter, vil farvandet mellem USA, Canada, Rusland, Norge og Grønland blive så isfrit, at det vil være muligt at sejle mellem nord og vest via Polhavet, i stedet for som nu, ned om Panama Kanalen. Det tvinger Danmark og Canada til at kaste sig ud i et nyt forskningsfelt.

»Hvis Nordvestpassagen virkelig bliver en realitet om hundrede år, så er det vigtigt at vi allerede nu gør krav på det område i Polhavet, som kan relateres til Grønland, fortæller geofysiker Trine Dahl-Jensen, Geus.

Ifølge FN's Havretskonvention – også kaldet havets grundlov – vil det land eller den stat, der får tildelt et havområde, have rettighederne over områdets levende og ikke-levende ressourcer på og under havbunden. Derudover vil det pågældende land have mulighed for at fastsætte miljøkrav for anvendelsen af området. Specielt det sidste kan få betydning for det sårbare miljø i området.