Professor Henrik Hautop-Lund og Mærsk Mc-Kinney Møller Institutet på Syddansk Universitet har leveret en vaskeægte verdensnyhed. 17. november blev den præsenteret for Dronningen i forbindelse med hendes besøg i Japan.

»Fleksible robotter er ikke kun noget som ligger i programmeringen. Det har vi vist ved at udvikle en robot, som kan ændre sin fysiske form i forhold til den opgave, som skal udføres,« siger Henrik Hautop Lund. Han er netop kommet hjem fra en præsentationstur til Japan, hvor instituttets revolutionerende robotmodul, som har fået navnet Atron, blev præsenteret for Dronningen og verdenspressen:

»For at kunne udvikle Atron har vi hentet inspiration i cellebiologien. Vi har for eksempel kigget på, hvordan de bevæger sig rundt og kan reparere sig selv,« forklarer Henrik Hautop Lund.

Resultatet er en lille rund robot på 11 centimeter i diameter. Den kan dreje omkring sin egen ækvator og på hver halvkugle er der to han-fangarme og to hun-fangarme. Robotterne kommunikerer ved hjælp af infrarøde signaler og de er også i stand til at overføre energi til hinanden, hvis én skulle være løbet tør. Instituttet har fået produceret 100 styk og resultaterne har vakt international opsigt. Det er nemlig første gang, at nogen har lykkedes med den type robotter:

»Hvis vi kan vise principperne på makroscale, vil det hjælpe os utrolig meget, når vi skal forsøge at nedskalere modulerne. Derfor har vi bevidst valgt at gøre dem relativt simple. På den måde kan vi lettere studere, hvilke forbedringer som er mest oplagte,« siger Henrik Hautop Lund.

Professor Henrik Hautop-Lund og Mærsk Mc-Kinney Møller Institutet på Syddansk Universitet har leveret en vaskeægte verdensnyhed. 17. november blev den præsenteret for Dronningen i forbindelse med hendes besøg i Japan.

Studierne af robotterne foregår ved, at en computer simulerer hvilken form robotterne skal antage. Informationerne sendes så til én af robotterne. Den sender informationerne videre til sine naboer med besked om, hvor de skal hæfte sig fast. Sådan forsætter informationerne at flyde fra den ene robot til den anden indtil den ønskede form er antaget. Udgangspunktet er her, at robotterne ligger pænt ved siden af hinanden. Men hvis de allerede er sat sammen til én form og skal antage en anden, så er der nogle fysiske begrænsninger, som skal medregnes:

»Det har blandt andet lært os, at ét modul skal kunne bære vægten af to andre og at det kan have betydning for de motorer og fangarme vi benytter. Man kan næsten kalde det en evolutionær udvikling,« forklarer Henrik Hautop Lund.

Efter præsentationen har forskningsgruppen i Odense fået flere henvendelser om samarbejde, både fra forskningsinstitutioner og en enkelt udenlandsk virksomhed. Det er specielt japanske og amerikanske grupper, som har vist interesse.

Principperne bag Atron er ikke patenteret, men Henrik Hautop Lund frygter ikke, at nogle skal løbe med den gode idé:

»Vi er stadig omkring tre-fire år foran de fleste. Det vigtigste for os har været at vise, at konceptet holder,« siger han. Ideen til Atron fik han for fem år siden. Siden udviklede den sig, og for tre år siden blev det til et EU-finansieret projekt på 17 mio. kroner i samarbejde med to udenlandske universiteter og Lego.