Forud for begivenhederne i september 2001 var det amerikansk ledede verdensomspændende overvågningsnetværk Echelon til ivrig diskussion i Europa. EU-Parlamentet havde nedsat en særlig undersøgelseskomité og den britiske journalist Duncan Campbell afleverede en opsigtsvækkende rapport til Parlamentet, som fastslog, at aflytningsnetværket var aktivt med adskillige lyttestationer placeret i EU-lande. Heriblandt Danmark, hvor lyttestationen på Aflandshage, Amager, stadig er bemandet.

I 2001 karakteriserede en af deltagerne i EU-Parlamentets undersøgelsesgruppe situationen over for Ingeniøren på denne måde.

»I Echelon-arbejdsgruppen har vi indset, at industrispionage er et stigende problem. USA er ikke det eneste land, som udfører den slags aktiviteter. Vi ved, at både Storbritannien og Frankrig har meget effektive organer til at bedrive den slags. Arbejdsgruppen ved også, at den russiske regering har besluttet, at deres diplomatiske tjenesters fremmeste opgave er at udføre økonomisk efterretningsvirksomhed. Og vi har vidst i årtier, at Japan forstår at beskytte sine virksomhedsinteresser og er meget aktive inden for området,« lød det fra den finske socialdemokrat Reino Paasilinna, som stadig er medlem af EU-Parlamentet.

Debatten om overvågningsnetværket stoppede efter den 11. september 2001, men efterretningstjenesternes hemmelige lytteaktiviteter foregår stadig.

Og Echelon er ikke alene.

Andre lande som Frankrig, Japan og Rusland driver egne lyttenetværk. Senest har Schweiz i år officielt bekræftet eksistensen af sit Onyx-system til opsnapning af satellitkommunikation.

De hemmelige aflytningsnetværk har ved flere lejligheder været under mistanke for ikke blot at lytte med på alverdens kommunikation men også at være specifikt målrettet til at bedrive industrispionage.

Specialkonsulent Marianne Castenskiold hos Dansk Industri har i en lang årrække beskæftiget sig med forholdsregler mod industrispionage.

Hun bekræfter Echelons fortsatte problematiske rolle, men er samtidig oprørt over hvad kombinationen af nationale efterretningstjenesters udvidede magtbeføjelser i kombination med antiterrorlovgivning kan medføre af industrispionage:

»Jeg er bekymret over, at det kan føre til industrispionage at efterforskningsmyndighederne får så store beføjelser, som vi nu ser i de europæiske lande. I det lys er Echelon det rene vand. Vi er nødt til også at beskytte os mod andre landes efterforskningsmyndigheder. De er en potentiel trussel med hensyn til industrispionage,« siger Marianne Castenskiold.

Den østrigske forsker Christian Monyk, er initiativtageren og koordinator bag et nyt ambitiøst EU-finansieret kvantekrypteringsprojekt (Ingeniøren 35/2004).

Han foreslog det aktuelle projekt for netop at sikre borgere og virksomheder mod Echelon og lignende systemer.

»Echelon var et stort politisk emne i Europa, men efter angrebet den 11. september ophørte diskussionerne. Ikke desto mindre er problemet der stadig. Den hemmelige amerikanske efterretningstjeneste NSA har en stærk rolle og er interesseret i at bryde kryptering snarere end at sikre kommunikation, derfor må Europa sikre sig mod angreb på sin datakommunikation fra USA« siger han.