Alle kendte metoder til at sikre datakommunikation mod aflytning kan med et slag være forældede, når en helt ny type computere er udviklet om fem til ti år.

USA investerer derfor kraftigt i udviklingen af disse såkaldte kvantecomputere.

Men EU har et modspil i støbeskeen.

Den østrigske forsker Christian Monyk fra ARC Seibersdorf forskningscenteret er initiativtageren og koordinatoren bag det EU-støttede kvantekrypteringsprojekt, Secure Communication based on Quantum Cryptography (SECOQC). Han er bekymret over, hvordan Europa kan sikre sig mod amerikansk aflytning af følsom datakommunikation.

»Problemet er, at den nuværende asymmetriske kryptering bygger på kompleksiteten i matematiske algoritmer. Amerikanske kvantecomputere er på vej med meget større beregningskraft. Når de bliver tilgængelige, vil det være temmelig nemt at bryde koderne på få sekunder. Om få år vil de nuværende krypteringsalgoritmer derfor med et slag være forældede,« siger Christian Monyk.

Han konstaterer, at USA investerer omkring 600 mio. kroner i forskning i kvantecomputere om året.

De kommende kvantecomputere får en helt ny opbygning, som udnytter de særlige kvantemekaniske love, der gælder for partikler i atomstørrelse.

Ved at lade en bit blive repræsenteret af og manipuleret med som et atom eller en foton, kaldet en qbit, i computeren, kan L qbits lagre 2L tal på en gang.

Det bliver dermed muligt at foretage massive beregninger parallelt i computeren.

Resultatet er, at fremtidens kvantecomputere vil besidde den nødvendige mangedobling af beregningskraften, der skal til for at knække nutidens datakryptering.

Aktuelle datakrypteringsalgoritmer udnytter nemlig, at konventionelle computere er meget længere tid om at faktorisere heltal end om at multiplicere dem.

Alt fra banktransaktioner over følsom firmakorrespondance til formodentlig også terroraktiviteter er i dag sikret godt mod aflytning, når de som bits flyder over dagens verdensomspændende datanet.

Men de ventede forskningsgennembrud inden for kvantecomputere gør det nødvendigt at udvikle helt nye metoder til at sikre følsomme data på.

»Jeg forventer at vi i Europa vil se de første kvantecomputere om fem til ti år. Amerikanerne mener, at det bliver en realitet i løbet af en håndfuld år,« siger Christian Monyk.

Modtrækket, udviklingen af ubrydelige kvantekryperingsalgoritmer, er en nødvendig europæisk opgave, fordi der stort set ikke forskes i området i USA, vurderer den østrigske forsker.

De praktiske forsøg i forskningsprojektet med kvantekryptering udnytter, at det i modsætning til konventionel datakommunikation er muligt at etablere en absolut sikker kommunikationskanal ved at lade polariserede fotoner repræsentere data.

Ifølge Christian Monyks oplysninger fra amerikanske forskerkolleger lukkede den amerikanske regering for finansieringen af de fleste kvantekrypteringsaktiviteter efter angrebene på USA den 11. september 2001.

»Washington besluttede at stoppe finansiering af den slags forskning og bruge midlerne på at udvikle kvantecomputere i stedet for,« siger han og fortsætter:

»Den hemmelige amerikanske efterretningstjeneste NSA har efter 11. september en stærkere rolle og er interesseret i at bryde kryptering snarere end at sikre kommunikation.«