Knap 600 af Danmarks gamle lossepladser ligger så tæt på vandløb og søer, at de truer vandmiljøet. Risikoen er, at de lækker giftige stoffer som ammonium og okker, der kan dræbe planter og fisk.

Det viser Ingeniørens egen kortlægning af nedlagte lossepladser, der ligger mindre end 100 meter fra overfladevand. Lossepladserne, som er fra en tid, hvor man ikke brugte beskyttelsesmembraner, er fundet på baggrund af registre hos de enkelte regioner samt indberetninger fra Ingeniørens læsere.

Der er ikke foretaget målinger af vandmiljøet omkring lossepladserne, men ifølge professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet Brian Kronvang er det meget sandsynligt, at der kommer forurening fra dem.

»Der sker næsten altid en lækage af iltforbrugende stoffer fra en losseplads, og der frigøres næringsstoffer ved nedbrydningen af det organiske stof, der også siver ud - som for eksempel ammonium og fosfor,« siger han og fastslår, at en kraftig punktforurening fra en losseplads kan ødelægge vandkvaliteten og dermed den biologiske tilstand i vandløbet.

Som Ingeniøren skrev i juni, har forskere fra DTU Miljø allerede påvist, at der siver giftige stoffer ud i Risby Å fra Risby Losseplads. Dengang gættede forskerne på, at samme problem kunne være gældende for en fjerdedel af landets gamle skjulte lossepladser, bl.a. fordi de ligger tæt på overfladevand. Ingeniørens opmåling viser nu, at det faktisk gælder 27,5 procent.

De gamle lossepladser kan indeholde alt fra kemikalier til jern og husholdningsaffald, idet man smed alt i dem, inden der blev lovgivet på området. De fleste af de gamle lossepladser blev dækket af jord i 70'erne og 80'erne, og de kan lække giftige stoffer ud i meget lang tid, siger docent Peter Kjeldsen fra DTU Miljø:

»Indholdet i perkolatet vil selvfølgelig falde med tiden, men det vil rumme forhøjet indhold af jern, kemikalier, ammonium og almindeligt organisk stof i 100-150 år.«

Nogle regioner har allerede kortlagt de gamle lossepladser, men Ingeniøren har - bl.a. ved hjælp af indberetninger fra læserne - fundet lossepladser, som ikke er registreret. Læserne fortæller om døde fugle, gult skum og ildelugtende udsivning.

Risikoen for udsivning afhænger både af afstand til overfladevand, jordbundsforhold og lossepladsens indhold. Men flere eksperter peger på, at 100 meter fra overfladevand er en god indikator, da mange af lossepladserne ligger i tidligere grusgrave, som gør udsivning let.

»Man nok godt kan finde et vandløb, der bliver påvirket, 200 meter fra lossepladsen,« vurderer Peter Kjeldsen, der bakkes op af konsulent i sammenslutningen af godkendte affaldsdepoter, RenoSam, René Møller Rosendal.

Ansvaret for udsivningen til vandmiljøet fra de gamle lossepladser har hidtil ikke været placeret. Men civilingeniør i Miljøstyrelsen Ole Kiilerich er sammen med blandt andre DTU og regionerne nu i gang med at se på, hvordan man kan løse problemet med forurening af vandløb, søer og åer.

»Hvis der er 579 problematiske lossepladser, er det da et problem, som vi skal tage alvorligt og se nærmere på,« siger Ole Kiilerich.

Han understreger, at der endnu ikke findes et overblik over, hvor mange af lossepladserne der reelt udgør et problem.