»Jeg tror simpelthen ikke, at regeringen ved nok om det her område. Man har bidt sig fast i, at der er tale om udgifter for statskassen, men det er utrolig kortsigtet og tager slet ikke højde for de store samfundsmæssige perspektiver ved biobrændstoffer,« siger formand for landbrugets Energiudvalg, Henrik Høegh. Han bakkes bl.a. op af DTU, Risø og Landbohøjskolen samt virksomheder som Danisco.

Hovedkonklusionen i regeringens redegørelse er, at biobrændstoffer er dyre og næppe en større fordel for miljøet, og at de giver en dyr CO2-reduktion. Det koster nemlig statskassen 250 millioner kroner voksende til 800 millioner kroner at fritage biobrændstofferne for afgift, så de kan konkurrere med olie og diesel.

Kritikerne fremfører, at redegørelsen er alt for kortsigtet og ensidig, fordi hverken forsyningssikkerhed eller beskæftigelsesperspektivet for alvor inddrages, selvom det er centrale begrundelser fra det EU-direktiv, som opfordrer landene til at indføre biobrændstofferne.

Konkret er det også forkert, at biobrændstofferne ikke er en fordel for miljøet, fastslår DTU-professor Birgitte K. Ahring:

»Bioethanol kan erstatte det kræftfremkaldende tilsætningsstof i benzin, MTBE, og det skåner grundvandet.«

Daniscos projektchef for bæredygtighed, Kent Rønning Andersen undrer sig over, at Danmark kigger så snævert på CO2 og henviser til, at EU-direktivet og Tyskland og Spanien lægger vægt på, at biobrændstofproduktionen også skaber arbejdspladser i yderområderne.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) afviser kritikken og fremfører, at Danmark bruger store mængder vedvarende energi og biomasse, og at det allerede har øget den danske forsyningssikkerhed betydeligt:

»Vi har vurderet, at der samlet set ikke er noget at vinde på beskæftigelsessiden ved fremme af biobrændstoffer.«