Aber efteraber gaben
Når man ser en anden gabe, får man selv en kraftig trang til at gøre det samme. Britiske forskere har nu vist, at chimpanser har det på samme måde. Den ene abe får den anden til at gabe. Og denne reaktion er ikke banal. Det viser nemlig, at aber udviser empati: de forstår umiddelbart, hvilken sindstilstand en artsfælle er i.
Når man viser menneskelige forsøgspersoner videooptagelser af folk, der gaber, så reagerer omkring halvdelen af tilskuerne med at gøre ligeså. Hvorfor vi gør det er stadigvæk omdiskuteret, men en af forklaringerne er, at denne gaben synkroniserer søvnperioden i en flok. Og for ikke længe siden – evolutionsmæssigt set – levede mennesker i flokke. Kernefamilien med mor, far og to børn er en ganske ny opfindelse.
Det er James Anderson på universitetet i Stirling i Skotland, som har påvist, at også chimpanser smittes af andres gaben. Han viste seks voksne aber og tre abeunger videofilm med aber, der enten gabte eller udførte anden opførsel med åben mund, for eksempel smilen eller latter. To af de voksne kom til at gabe under forevisningen, når det var gaben, der var på programmet. De andre var ligeglade. Det lyder ikke særlig signifikant, man resultaterne er publiceret i tidsskriftet Biology Letters.
Andersons argument lyder, at en effekt på 33 procent blandt de voksne individer er signifikant, fordi det svarer til procenten i forsøg med mennesker. Gordon Gallup, som er evolutionspsykolog på State University of New York, og som har studeret gaben hos mennesker, udtaler, at undersøgelsen er superb. Han mener, den viser, at chimpanser er i stand til at sætte sig ind i andres sindstilstand – en helt essentiel evne for primaternes udvikling til mennesker. Blandt aberne anses kun de såkaldte menneskeaber for at besidde evnen.
I forsøg med mennesker har det vist sig, at de der smittes af andres gaben, også er dem, der har lettest ved at vurdere, hvad andre mennesker tænker, alene ud fra deres ansigtsudtryk. Magnetisk hjerneskanning under forsøgene viste, at der, når man betragter andres gaben, er særlig stor aktivitet i de dele af hjernen, der behandler information om ens egen tilstand. Dette passer ifølge forskerholdet fint med det forskellige resultat hos voksne og unger blandt aberne. Hos mennesker er børn et par år gamle, før de forstår, at det er dem selv, de ser i et spejl, og netop i den alder begynder de også at gabe, når de ser andre gøre det.
At abe efter andres gaben er altså ikke en banal reaktion. Den opstod i evolutionen, da hjernen var så udviklet, at dens ejer kunne forstå andre, set fra deres synspunkt. www.newscientist.com/news/ news.jsp?id=ns99996182 [nbo]






