Manglen på forsøgsmarker med gensplejsede afgrøder er stærkt problematisk for dansk landbrugs fremtidige indtjening, fastslår professor i plantebiologi ved Landbohøjskolen, Birger Lindberg Møller.

Hans reaktion kommer, efter at det i den forgangne uge kom frem, at antallet af GMO-forsøgsmarker i Danmark siden 1999 er faldet fra 39 til 0 i år.

»Genteknologien kan, hvis den bliver brugt rigtigt, hjælpe til at udvikle nye produkter med bedre kvalitet og konkurrencedygtige priser. Hvis der ikke sker en holdningsændring over for brugen af denne nye teknologi i Danmark, vil produktudviklingen gå alt for langsomt, og vi vil blive udkonkurreret af blandt andre USA og Kina,« siger Birger Lindberg Møller.

Han frygter, at Danmark vil miste sin mulighed for at styre brugen af genteknologi hen mod udvikling af sunde og bedre fødevarer.

Ifølge professoren har dansk forskere ellers en oplagt mulighed for at gøre en god figur:

Det gælder bl.a. inden for udvikling af produkter uden allergifremkaldende virkninger – udvikling af planter, der nemmere optager næringsstoffer fra jorden, samt udvikling af sygdomsresistente planter, der kan overflødiggøre brugen af sprøjtegifte.

Gårdejer Henrik Høegh, der er medlem af Landbrugsraadets præsidium, mener også, at forskningen er særlig vigtig på miljøområdet:

»Vi landmænd kan ikke drage fordel af genteknologien, før der kommer nogle planter på banen, som f.eks. giver fordele til miljøet. Derfor er det vigtigt for os, at forskningen fortsætter,« siger han

Henrik Høegh påpeger, at det er særligt vigtigt, at forskningen foregår på dansk jord.

»Det vil medføre en nemmere accept hos de danske forbrugere. Så vil produkterne få lidt mere plads i folks hjerter,« mener han.

Gårdejeren frygter, at de dygtigste danske forskere i sidste ende vil flytte med forsøgsmarkerne ud af landet.

DLF-Trifolium, en af verdens største frøproducenter, havde som det eneste firma en GMO-forsøgsmark i Danmark sidste år.

Firmaet planlægger stadig forsøg, men forskningschef Klaus K. Nielsen mener, at manglen på virksomheder, der er villige til at lave markforsøg, vil få alvorlige konsekvenser for Europa og Danmark.

»Det vil betyde, at vi hverken scorer den økonomiske eller forskningsmæssige gevinst. Markforsøgene er indikator for næste generation af produkter, og hvis ikke Danmark er med i dem, har vi ingen indflydelse på udviklingen,« siger Klaus K. Nielsen.

Danisco er et af de danske firmaer, som er holdt op med at lave markforsøg med gensplejsede afgrøder. Ifølge forskningsdirektør Leif Kjærgaard tog firmaet en strategisk beslutning om at overlade forsøgene til Novartis.

»Danmark er ikke interessant med hensyn til forskning i gensplejsede afgrøder. Landbrugsarealet er for lille, og lovgivningen gør det ikke let at operere,« siger Leif Kjærgaard.

Det er dog ikke alle, der er kritiske over for den nuværende udvikling. Miljøorganisationen Noah ser ingen positive aspekter ved GMO'er i fødevarer.

Civilingeniør og ph.d. i mikrobiologi Bo Normander fra Noahs genteknologigruppe bifalder ligefrem forsøgsstoppet:

»Vi har ingen tiltro til, at markforsøg på nuværende tidspunkt kan bidrage med noget positivt for miljøet. Og vi mener ikke, at Danmark kommer uden for indflydelse, for det har man stadig politisk gennem EU,« siger han.