Tethys: 3. juli fotograferede Cassini Tethys ved halv fuldmåne. Under den tidligere Voyager-rumsondes passage af Saturn så man en 750 km lang struktur på Tethys, men den kan ikke ses på Cassinis nye foto af månen. Tethys har en diameter på cirka 1.060 km.

Den første af to forbiflyvninger af Tethys finder sted den 24. september næste år.

Rhea:
Rhea har en diameter på 1.528 km og er Saturns næststørste måne. Under Voyager-sondernes passager opdagede man, at Rhea – ligesom Dione – har sin ene halvdel dækket af hvide streger, som menes at være frost. Denne kan ikke ses på Cassinis første foto af månen.

På billedet fra Cassini ses Rheas arrede overflade fyldt med kratere, og overfladen menes derfor at være meget gammel. Kraterne har centrale toppe, som kan være med til at fortælle om månens geologiske historie. Forbiflyvningen af Rhea finder sted i kun 500 kilometers højde 26. november 2005.

Dione:
Ligesom Rhea blev også Dione fotograferet 2. juli med Cassinis kamera. Fotoet er blevet behandlet på to forskellige måder for at vise dens overflade.

På det ene foto ses Dione som en halvmåne med et stort synligt krater, mens det andet viser den side af Dione, som bliver oplyst af refleksioner fra Saturn. Det store krater har en central top og der kan anes skygger, som tyder på streger af vandis. Dione har en diameter på 1.118 km.

Mimas:
Kort efter at Cassini kom i kredsløb om Saturn fik den taget sit hidtil bedste billede af månen Mimas.

Mimas er blot 398 km i diameter og på billedet ses det store Herschel-krater, som er cirka 130 kilometer i diameter og 10 kilometer dybt.

Iapetus:
På det seneste Cassini-foto fra 3. juli er månen Iapetus meget mørk på den ene side og lys på den anden.

Forskerne kender endnu ikke meget til, hvor det mørke materiale stammer fra – eller hvad Iapetus' indre består af.

Iapetus har en diameter på 1.436 km. Cassini skal først om flere år flyve tæt forbi månen - til gengæld i afstand af helt ned til 1.000 km.