I England har man fulgt mere end 34.000 lægers liv siden 1951. Man checkede deres rygevaner dengang og undervejs. En artikel i British Medical Journal har en række klare konklusioner:

• Ikke-rygere lever i gennemsnit 10 år længere end rygere

• 30-årige, der holder op med at ryge, vinder 10 år i forventet levetid

• 40-årige, der holder op med at ryge, vinder 9 år i forventet levetid

• 50-årige, der holder op med at ryge, vinder 6 år i forventet levetid

• 60-årige, der holder op med at ryge, vinder 3 år i forventet levetid

En britisk undersøgelse af helbredet hos mænd er enestående ved at have fulgt de samme personer fra 1951-2001, altså i 50 år. Nogle af dem døde dog undervejs.

For 50 år siden påviste Richard Doll på universitetet i Oxford i en artikel i British Medical Journal som den første en sammenhæng imellem tobaksrygning og lungekræft.

Doll, der holdt op med at ryge som 37 år gammel og nu er 91, er medforfatter også på den nye artikel, der ser på, hvordan det gik siden hen. Blandt læger født i årene 1920-1929 levede f.eks. kun 59 procent af rygerne til de blev 70 år. Men blandt ikke-rygerne var det 85 procent, der blev så gamle.

Statistikken viste også, at for 1920-29-gruppen var risikoen for at dø som midaldrende, dvs. 35-69 år gammel, tre gange så stor i ryger-gruppen. Effekten var altså helt tydelig. To trediedele af rygerne født i 1920'erne blev dræbt af deres vane, skriver Doll i artiklen.

Ved at optælle, hvor mange der døde hvert år indenfor grupper af rygere og ikke-rygere, nåede man så frem til konklusionerne, der bør vække til eftertanke.

Om få år vil seks millioner mennesker om året dø som følge af tobaksrygning, siger en af forfatterne til den nye artikel. Men kvitter man smøgerne er der altså håb. Det betaler sig rent faktisk at holde op.

Gevinsten kan estimeres ud fra de britiske lægers tal.