I Tyskland bor en 5-årig dreng, hvis identitet holdes omhyggeligt skjult af læger og forskere. Men det er en opgave, der ser ud til at skulle mislykkes før eller siden, efterhånden som drengen vokser til.

Han bærer nemlig en genetisk defekt, som gør ham fysisk ekstrem. Et særligt DNA-segment i hans arveanlæg blokerer for et protein kaldet myostatin. Og dette stof fungerer som bremse for muskelvækst hos normale mennesker.

Drengens muskler vokser derfor hurtigere end normalt. Derfor kan han, trods sin unge alder, med lethed holde to håndvægte på 3,5 kg ud i strakte arme. Det er der mange voksne, der ikke kan, skriver Associated Press.

Den videnskabelige side af historien er netop offentliggjort i New England Journal of Medicine. Her beskrives tilfældet som det første, kendte tilfælde af denne mutation hos mennesker.

Det er dog ikke sikkert, at den unormale styrke fører til nogen lykke for drengen. Han er en mutant, der leder tanken hen på underholdningsfilm som X-men, hvor lignende ekstreme mutanter kæmper med sociale tilpasningsproblemer.

Forskere mener, at han muligvis får hjerteproblemer, når han bliver ældre. Det er dog ikke helt sikkert.

Han er født i en familie, som er usædvanligt stærke. Hans 24-årige mor er tidligere professionel sprinter. Og hendes bror er usædvanligt stærk, ligesom tre andre nære slægtninge. En af dem er bygningsarbejder og kendt for at kunne løfte store betonelementer.

Det særlige mutant-gen, der blokerer for myostatin, findes hos moderen, men dog kun i en enkelt forekomst i hendes DNA-sekvens. Hos den 5-årige dreng forekommer genet to gange. Det er næsten sikkert, at det ekstra gen, som er meget sjældent, stammer fra faderen. Men ham foreligger der ingen oplysninger om.

Opdagelsen af drengen med det særlige arveanlæg har medført en voldsom interesse i forskerverdenen. Navnlig fordi det nu anses for endeligt bevist, at myostatin er en afgørende faktor for styringen af muskelvækst hos mennesker.

Den viden rummer store muligheder.

Hvis man kan fremstille en medicin, der blokerer for myostatin, vil der være et uoverskueligt stort marked for den.

Lægerne vil kunne bruge den til at behandle muskeldystrofi, en lidelse, der gør patienterne kraftesløse og hjælpeløse. Og det er verdens mest almindelige genetiske sygdom.

Den vil også kunne bruges til sukkersygepatienter, hvis den hæmmer fedtopsamling i kroppen. Og til behandling af gamle, svage mennesker, og til ofre for færdselsuheld og andre ulykker, som medfører langvarigt sengeleje.

Astronauter på lange, vægtløse rumrejser vil kunne bruge det til at vedligeholde muskulaturen og dermed holde knoglestrukturen sund.

For slet ikke at tale om den stærkt motiverede sportsverden, som allerede nu plages af dopingmisbrug i den evige stræben efter topresultater.

»Blot en reduktion på 20, 30 eller 50 procent af myostatinet har en voldsom virkning på muskelmassen,« siger dr. Lou Kunkel, som er leder af genomprogrammet ved Boston Children's Hospital og professor i pediatri og genetik ved Harvard Medical School.