Udenlandske studerende bliver i stigende grad tiltrukket af danske ph.d.-stipendier, der slås op på internettet. Men de ansøgninger, de sender, er ofte så dårligt gennemarbejdede, at de medfører stor spildtid for de tekniske universiteter. Det koster nemlig mange ressourcer at behandle de ukvalificerede ansøgninger.

»Vi modtager ansøgninger på en halv side fra ansøgere, der helt sikkert ikke er kvalificerede. Men vi skal alligevel forholde os professionelt til ansøgningerne og give et begrundet afslag. Både folk i administrationen og i bedømmelsesudvalgene føler, at de spilder tid på det,« siger Kristian Vagn Nielsen, souschef ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultetskontor på Aalborg Universitet.

Det er et krav, at alle ph.d.-stipendier skal slås op på internettet, så de er tilgængelige verden over.

»Mange unge ude i verden, især i Asien, er virkelig opmærksomme på de her opslag. De ser dem som en mulighed for at komme ud i verden, og det mærker vi tydeligt,« siger Kristian Vagn Nielsen.

Der hersker en myte om, at der er 100 kinesiske ansøgere for hvert opslået ph.d.-stipendium, og det er ikke helt forkert, tilføjer han.

På Aalborg Universitets Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet er der cirka 30 procent danske ansøgere og 70 procent udenlandske til et stipendium. Til gengæld er andelen af dem, der bliver udvalgt til projekterne, cirka 60-40 i danskernes favør.

Også DTU modtager mange ansøgninger fra især kinesere og indere. Men på DTU henvender de interesserede udlændinge sig til forskerne på de enkelte institutter, og forskerne er på den måde med til at sortere blandt ansøgerne, inden de sender en formel ansøgning. Desuden har universitetets engelske masteruddannelser udviklet sig til at være en rekrutteringskilde for udenlandske ph.d.-stipendiater.