Rumsonden Cassini går på torsdag i kredsløb omkring den fjerne planet Saturn efter en rejse på næsten syv år. Hermed er startskuddet givet til en fire års intens udforskning af Saturn og dens mange måner og ringe.

I de kommende år kan vi forvente en lind strøm af nye opdagelser og imponerende billeder fra denne fjerne verden. Højdepunktet forventes at blive til januar næste år, når den medbragte ESA-sonde, Huygens, sendes ned gennem månen Titans tætte atmosfære for at lande på dens ukendte overflade.

Cassini blev opsendt i 15. oktober 1997 fra Cape Canaveral i Florida. Siden har den rejst mere end 3,2 milliarder kilometer og foretaget i alt fire forbiflyvninger af Venus, Jorden og Jupiter for at ændre kurs og optimere banen ud til Saturn. Cassini er verdens hidtil dyreste og mest avancerede rumsonde. Projektet koster over 20 milliarder kroner (hvoraf Europa har betalt godt en femtedel). Cassini er atomdrevet og medbringer 12 videnskabelige instrumenter.

Ankomsten til Saturn begynder 1. juli kl. 04.35, når Cassinis hovedmotor affyres i 96,4 minutter for at bringe rumsonden i kredsløb omkring planeten. Lykkedes det ikke at få motoren til at fungere i mindst 85 minutter, vil Cassini aldrig kunne komme i brugbart kredsløb omkring Saturn.

I løbet af Cassinis mindst fire år i kredsløb omkring Saturn, skal den foretage 76 omkredsninger af planeten og 59 forbiflyvninger af syv af Saturns 31 kendte måner.

Der er planlagt 45 forbiflyvninger af Titan, fire af Enceladus, to hver af Iapetus, Rhea og Tethys og en hver af Phoebe, Mimas, Hyperoin og Dione. Nogle af forbiflyvningerne bliver helt ned i 500 kilometers afstand, mens man ved passagerne af Titan holder sig omkring 1.000 kilometer for at undgå aerodynamiske effekter.

Der blev allerede taget forskud på opdagelserne 11. juni, da Cassini under indflyvningen passerede forbi Phoebe i en afstand på 2.068 kilometer. Passagen var den eneste mulighed under hele turen for at studere Phoebe i detaljer, på grund af Phoebes store afstand til Saturn. u