Formationen af de tidligste strukturer i universet kan sandsynligvis findes i skyggerne fra universets »Big Bang«. Det mener to forskere fra Harvard Universitet, der ifølge New Scientist får mulighed for at afprøve deres teori om to år, når det nye LOFAR (Low Frequency Array) radio teleskop står klar.

Indtil nu har viden om universets tidligste strukturer været begrænset, fordi strukturerne blev skabt i den såkaldte »kosmiske middelalder«, hvor alt endnu var mørkt.

Den kosmiske middelalder strækker sig fra universets »Big Bang« for 13,7 milliarder år siden til det tidspunkt, hvor den første stjerne blev tændt adskillige hundrede millioner år senere. Gennem denne perioden blev brintskyer formet til formationer, der med tiden blev til stjerner og galakser.

Astronomer har længe ønsket at komme til en nærmere forståelse af denne formationsproces, men på grund af mangel på lys har perioden indtil nu været utilgængelig.

De to forskere fra Harvard Universitet, Abraham Loeb og Matias Zaldarriaga, har en teori om, at brintgas må have absorberet radioaktiv stråling fra universets »Big Bang«, og at denne opsugning har skabt skygger, som astronomer skulle være i stand til at se i dag.

Effekten er magen til den skyggeeffekt, der opstår, når en jordisk sky går for solen og kaster skygger på jorden.

Neutral brintgas absorberer radiobølger ved en karakteristisk bølgelængde på 21 centimeter. Den enorme udvidelse af Universet siden den »kosmiske middelalder« vil imidlertid have forlænget disse bølgelængder hundredevis af gange.

Loeb og Zaldarriaga mener derfor, at man skal søge efter skygger, der har langt mere end ti meters bølgelængde - en region af radio-frekvens spektrummet, som astronomer hidtil har ignoreret.

Påvisningen af skyggerne betragtes som en kæmpe udfordring. Loeb og Zaldarriaga forudser, at opsugningen af de radioaktive stråler typisk vil have skabt en fald i temperaturen på blot en tusindedel af en kelvin.

Ikke desto mindre regner de med, at LOFAR radio teleskopet, der vil være klar i 2006, vil kunne opfange skyggerne.

»Forventningen er, at vi vil kunne opfange signaler på 10 milli-kelvin«, siger radioastronom David Hough fra Trinity Universitetet i Texas.

Skyggerne vil indeholde en masse informationer - ikke kun om hvordan de første strukturer i universet blev formet, men også om de første splitsekunder efter »Big Bang«.