I Ingeniøren og på "ing.dk" har der i snart lang tid været ført en spændende debat om mulige klimaforandringer og deres konsekvenser, ofte præget af frustration over videnskabens uenighed om konsekvenser for jordens dyr og planteliv. Det er almen kendt, at de nuværende videnskabelige metoder ikke tilstrækkeligt entydigt kan beskrive konsekvenserne af de menneskelige aktiviteter på jorden.
Sideløbende med denne debat har medierne kunne fortælle om nye erobringer i rummet og muligheden for at finde betingelser for liv på andre planeter.

I førstnævnte debat udtrykkes nervøsitet for, at manglende viden om vores egen planet efterlader et tomrum, som kan udfyldes med religiøs fanatisme og dystre spådomme om fremtiden. "De grønne", "sagkundskaben" og "industrien" er selvfølgelig ikke enige om konsekvenserne.

I den anden debat er det gang på gang fremhævet, at de nyeste indhentede teknologiske erfaringer fra rumforskningen har stor betydning for morgendagens teknologi og samfundets fortsatte udvikling. I takt med "indtagelsen" af solsystemet, har nanoteknologien indtaget "det indre univers".

Globaliseringen skal løfte de fattige lande ud af fattigdom, og i konsekvens heraf skal energitunge virksomheder forsvinde fra Danmark. Den intellektuelle beherskelse af IT blev i en lang årrække betragtet som en forsikring til fastholdelse af højteknologiske arbejdspladser. Nu forsvinder disse ligeledes ud af landet, bl.a. til Indien, fremgår det.

Danmarks førende erhvervsledere taler om, at dette er en måde at vise rettidig omhu. I en globaliseret verden er det hovedkilden til nationens overlevelse. Men er denne omhu også omdrejningspunktet for klodens overlevelse, hvis mennesket på lang sigt skal kunne leve derpå?

Mit ærinde med dette er at signalere, at et skridt ud i rummet ikke giver svaret på jordens klima- og velfærdsproblemer. Ved at fokusere på spørgsmålet om liv på andre planeter, trænges betingelserne og problemerne ved et liv på jorden belejligt ud i periferien. Denne skæve fokusering sker ikke af ond vilje, men den er indlysende ufornuftig, hvis vi som mennesker nærer et oprigtigt ønske om indsigt i universets gåder.

De seneste års nationale og globale omstruktureringer, har ikke medvirket til en reduktion arbejdsløshedskøen i Danmark. Rettidig omhu har i denne forbindelse koncentreret sig om "tilpasning" af den enkelte virksomhed til fremtidig øget konkurrence. Samme omhu har desværre ikke præget vores evne til nytænkning.

Det ses bl.a. af, at der i samme periode ikke er udviklet nye teknologier, der kompenserer for de tabte arbejdspladser, som tilpasning til globaliseringen krævede. Vi må nok erkende, at det forspring, der var betinget af vores arv, er opbrugt.

De nuværende omstruktureringer luner kun kort og rammer i flæng. Der skal noget helt andet til. En helt et nyt bevidsthedstrin i befolkningen som helhed skal løfte ingeniørkunsten frem. Den i dag digitale korte vej mellem landenes befolkninger forhindrer os ikke i at være foregangsland lokalt.Trods alt har vi erkendelsen fra den omtalte arv i behold, og dermed et fortrin frem for så mange andre af jordens befolkninger.

Der skal gives plads til selvransagelse, revision og nytænkning. På alle planer skal underskoven reetableres. Danmarks fortsatte "drift" kan ikke sikres ved kopiproduktion, men ved at vi på alle planer udvikler unikke og anderledes produkter. Unikke produkter som også er skånsomme over for miljøet globalt og i sidste ende over for os selv.