Risikabel frysning af Hallandsåstunnel
Næsten halvdelen af en 300 meter lang tunnel skal fryses ned, inden en tunnelboremaskine kan gå i gang med at bore det svenske tunnelmareridt færdig.
Problemfyldt tunnelboring
Med en tunnel kan kapaciteten øges fra 4 tog i timen på den nuværende kurvede og stejle bane til 24 tog i timen.
Geologien er meget vanskelig med sprækkefyldt klippe, lerholdige lommer og højt vandtryk.
Entreprenørarbejderne begyndte i 1992, men måtte standses i 1997, hvor der kun var boret 2,9 km af de 8,6 km tunnel. Det skete med såkaldte TBM'ere, som også blev brugt under Stortebælt. Herefter fortsatte man med at sprænge tunnelen. Resutatet blev massiv vandforurening som følge af brug af giftige tætningsstoffer. Så stoppede miljømyndighederne tunnelarbejdet.
Arbejdet var i mølpose i 1998 - 2000, mens Banverket undersøgte om det overhovedet var muligt at fuldføre projektet.
I 2001 besluttede regeringen at genoptage projektet og skrev i 2002 kontrakt med entreprenørkonsortiet Skanska-Vinci.
Alene færdiggørelsen forventes at koste ca. 4,5 mia. kr. Projektet forventes færdigt i 2011-2012.
Svenskerne går nu i gang med en omfattende frysning i Hallandsåsen som led i arbejdet med at få den stærkt forsinkede og uheldsramte jernbanetunnel gennem Hallandsåsen færdig.
Næsten halvdelen af den 300 meter lange såkaldte Møllebackzone skal fryses ned, inden en tunnelboremaskine igen kan gå i gang med at bore.
Nedfrysningen sker inde i tunnelerne, hvilket er mere risikabelt end en tidligere forslået løsning om at bore hul oppe på åsen og fryse derfra.
Banverket, der forsøger at bore en tunnel gennem Hallandsåsen til hurtigere togforbindelser, har bøjet sig for den lokale opinion og trukket sin byggeansøgning tilbage om at bore 800 huller oppe på Hallandsåsen for at stabilisere og fryse dele den besværlige Möllebackzone.
I stedet angriber tunnelbyggerne det forvitrede område fra nord, hvor en cirka 1200 meter lang tunnel i forvejen er bygget færdig. Derfra skal man sprænge eller fræse sig frem gennem bjerget og bygge en fem meter bred tilkørselstunnel 600 meter ind i bjerget frem til Möllebackzonen.
Dér bliver et borekammer sprængt ud i bjerget. Og fra kammeret bliver det forvitrede område frosset ned og injiceret.
»Muligvis bliver vi nødt til at føre flydende kvælstof ind i de mest forvitrede dele«, siger Stig Eriksson, projektdirektør i Skanska/Vinci til det svenske ingeniørblad Ny Teknik. Ideen er, at den 190 grader kolde flydende kvælstof køler bjerget ned i en fart.
»Metodens fordel er større fleksibilitet og akkuratesse, end hvis der skulle arbejdes ovenfra. Ved at arbejde inde i bjerget kan vi tilpasse os de geologiske forhold, som vi støder på«, siger Erisson.
Selv om metoden også er bedre fra et miljøsynspunkt, har den også en bagdel. Selve udførelsen er vanskelig og kan medføre skred.
Især miljøproblemer omkring vandforurening i forbindelse med tunnelboringen har voldt store kvaler for bygherren, Banverket, og entreprenørkonsortiet Skanska-Vinci.






