NASAs B52 pensioneres
NASA har sendt sit sidste B-52 fly på pension. Efter 45 år i NASAs tjeneste, som moderskib for en lang række teknologiske udviklingsprogrammer, sendes det 48 meter lange fly på museum.
NASAs B-52 fly, med halenummeret 008 har deltaget i en lang række af NASAs vigtigste forskningsprogrammer, hovedsageligt fra Edwards Air Force basen i Californien. Det er den ældste flyvende B-52 og NASAs ældste fly.
Flyet deltog senest i prøveflyvningerne med X-43A og var med da det to gange satte hastighedsrekord i år.
B-52 flyet blev fremstillet Boeing i Seattle. Det fløj første gang den 11. juni 1955 og blev i første omgang brugt til at afprøve bombenavigationssystemer på Edwards.
Joe Sitz, som er projekt leder på NASA Dryden Flight Research center, oplyser, at B-52 008 har været en stabil arbejdshest. Det er den formodentlig ældste flyvende B-52, men den med mindst flyvetid.
Flyet er udstyret med otte Pratt & Whitney J-57-19 turbojet-motorer. Det har en tophastighed på 720 kilometer i timen og en maksimal flyvehøjde på 15,2 kilometer.
I 1958 blev flyet udvalgt som en af NASAs to moderfly der skulle løfte X-15 raketflyet op inden frigørelsen.
Flyet foretog 106 af de 159 X-15 flyvninger der blev foretaget mellem juni 1959 og oktober 1968.
X-15 satte flere verdensrekorder i højde og hastighed - og bidrog med data til NASAs rumprogrammer som Mercury, Gemini, Apollo og Rumfærgeprogrammet.
Flyet har fungeret som platform for 127 ud af 144 flyvninger med forskellige skrog, som skulle afprøves til bl.a. udviklingen af rumfærgerne.
Herudover er B-52’eren blevet brugt til afprøvning af faldskærme til rumfærgens faststofraketter, til selve rumfærgens bremsefaldskærme og til udviklingen af den nu skrinlagte X-38 redningsbåd til rumstationen.
NASAs anden B-52 fly, med halenummer 003, blev sendt på pension i 1969 og findes nu på et flymuseum i Arizona. 008 foretog sin sidste flyvning den 16. november i år og skal formodentlig på museum.






