Iapetus er 1.436 kilometer i diameter og blev fotograferet i lav opløsning fra Voyager-1 i 1980. Den er Saturns tredje største Måne.

Iapetus er kendt for sine store kontraster på overfladen, hvor forsiden i forhold til omkredsningsretningen er helt mørk, mens bagsiden er lys, og der findes lyse områder ved polerne.

På de nye billeder ses Iapetus oplyst af det reflekterede lys fra Saturn. Der ses blandt andet nye ukendte områder på den side af månen som vender væk fra kredsløbsretningen.

Det første billede viser fortrinsvis Iapetus´ natside, men der ses også en del af den lysere solside. Billedet er tage med en 180 sekunders eksponeringstid, samme teknik som vil blive brugt den første januar 2005 når Cassini igen flyver forbi Iapetus, men 13 gange tættere på.

Billedet er taget den 22. oktober i en afstand af 1,6 millioner kilometer fra Månen.

Den anden serie billeder viser de mange kontraster på månen. Disse er de hidtil skarpeste billeder af Iapetus, og langt bedre end dem som Voyager-1 tog. Billedeserien er taget gennem tre forskellige filter.

Serien viser dele af den side som vender væk fra Saturn. Siden der vender mod Saturn vil første blive fotograferet af Cassini i detaljer i september 2007.

I de lyse områder ses mange nedslagskratere, og på de venstre billeder ses en bjergkæde, der viser sig som en række af lyse pletter.
Bjergene blev første gang opdaget på billederne fra Voyager, og menes at være på højde med de højeste bjerge på andre måner og planeter i solsystemet.

Senere målinger skal være med til at bestemme deres præcise højde.

Den store cirkulære struktur som delvist kan ses på den sydlige halvkugle menes at være et krater på næsten 400 kilometer i diameter, som første gang blev set på de tidlige billeder fra Cassini.