/elektronik

En meget langhalset dinosaurus er fundet i Kina

Kinesiske forskere har fundet en forstenet dinosaurus med en én meter lang krop og 1,7 meter lang hals.

Af Niels Berg Olsen,, tirsdag 28. sep 2004 kl. 12:00

Chun Li og hans kolleger har i det sydøstlige Kina fundet en 230 millioner år gammel forstening af en langhalset dinosaurus med luffer, der viser, at den var et vandlevende dyr.

Dens lange hals gjorde det muligt for den at snige sig ind på byttet i det lave, mudrede vand nær kysten.

Først når det var for sent for fisk eller blæksprutter så de skyggen af dens krop, som kun var en meter lang, bag hovedet på den 1.7 meter lange hals.

Fortidsøglen har fået navnet Dinocephalosaurus orientalis, fordi den har kraftige kæber med krumme hugtænder. Navnet betyder "skræk-hoved-øgle fra orienten".

Navnet betyder "skræk-hoved-øgle fra orienten".

Den lange hals er forsynet med ribben på halshvirvlerne, og Chun Li gætter på, at skrækøglen lynhurtigt har kunnet danne et undertryk i halsen, så byttet ligefrem sugedes ind.

En analog teknik brugens af visse nutidige arter af fisk og skildpadder, der danner undertrykket ved at sænke mundhulens bund i et pludseligt ryk.

Ved at sluge vandet foran sig har øglen også undgået at byttet nåede at mærke den trykbølge, der var foran den fremrykkende Dinocephalosaurus, skriver Chun Li i artiklen "A Triassic Aquatic Protorosaur with an Extremely Long Neck" i tidsskriftet Science, d. 24 september side 1931.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.