sw@ing.dk

Verdens kendte olieressourcer er under pres. Men hvor meget og hvilke konsekvenser, det vil få - det strides geologer og olie-fagfolk om.

Der er to skoler: Én, som påpeger, at produktionen fra de fleste kendte og let tilgængelige oliefelter uden for Mellemøsten er ved at toppe eller gør det inden for få år - og at den globale olieproduktion sandsynligvis vil kulminere allerede i 2010. "Pyt", siger den anden skole. Vi kan øge udvindingen på de eksisterende felter og der findes sandsynlige oliereserver mange steder rundt omkring i verden. Så der er ingen grund til at frygte oliemangel de første mange år. Om olie til dagens priser bliver en mangelvare på kort eller lang sigt er selvsagt brændende interessant for verdensøkonomien al den stund, at 90 pct. af al transport kører på olie, og at olie udgør 40 pct. af al handlet energi. Og for de enkelte lande handler det helt basalt om forsyningssikkerhed - hvor skal olien komme fra, hvis vi kan få noget og til hvilken pris?

For de olieproducerende lande - som for eksempel Danmark - vil et fald i produktionen hurtigt få konsekvenser for statens indtægter og for handelsbalancens tilstand. Og i vores helt egen andedam er spørgsmålet endnu mere hot lige nu, hvor staten og Dansk Undergrunds Consortium netop skal til at forhandle om, hvorvidt staten skal have en større bid af kagen ved både den igangværende og den fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen.

Nok til 13 år

Den optimistiske skole mener som nævnt, at verdens oliereserver rækker til mange år endnu. En vurdering, som først og fremmest bunder i analyser fra den fremtrædende amerikanske institution, US Geological Survey (USGS), der igen leverer data om oliereserver til mange internationale energiorganisationer, de fleste olieselskaber og til mange regeringer rundt om i verden. De har også leveret data til de danske myndigheder, repræsenteret af Energistyrelsen, som i sin seneste årsrapport anvender disse analyser for verden som sådan. Den anden - noget mindre - skole, som vi kunne kalde "skeptikerne", mener, at vi allerede nu har brugt mere end halvdelen af de samlede olieressourcer, og at vi for alvor har tæret på ressourcerne siden 1981, hvor verdens olieforbrug begyndte at overstige de mængder olie, som blev fundet hvert år. Mange af skeptikerne er samlet i et internationalt netværk, Aspo, som studerer de fremtidige produktionsmuligheder for olie og gas. Erfarne oliegeologer som Colin Campbell og Jean Laherre er med i netværket, som også tæller den danske energiveteran, civilingeniør Klaus Illum, Eco Consult - men de har indtil videre haft svært ved at slå igennem med deres mildest talt ubehagelige budskab.
Masser af olie
Den optimistiske holdning til reservespørgsmålet bunder i en tro på, at nye fund og bedre udnyttelse af de eksisterende felter - ikke mindst ved hjælp af ny teknologi - vil blive ved at vise sig en rum tid fremover. Denne opfattelse henviser blandt andet til historiske data, som viser, at der hele tiden er blevet gjort nye fund og at indvindingsraten på de enkelte felter er øget, hvilket selvfølgelig øger produktionen. Og at der fortsat findes kendte oliereserver rundt om i verden, som vi slet ikke har taget fat på at udvinde endnu. USGS angiver således, at der i alt er 2.400 mia. tønder olie tilbage i verden. Heraf ligger de cirka 800 mia. tønder i felter, som der aldrig er boret i, men hvad det koster at udvinde disse felter, tager USGS sig dog ikke af. Den danske energistyrelse vurderer i sin seneste årsrapport, at reserverne i de eksisterende oliefelter forventes at række til, at den nuværende olieproduktion kan opretholdes i 13 år endnu. Samtidig har man for første gang i fire år nedskrevet oliereserverne for den danske del af Nordsøen. Men det betyder ifølge informationsmedarbejder Ture Falbe-Hansen fra Energistyrelsen ikke starten på en reservemæssig nedadgående rutschetur:

>>Der er stor usikkerhed forbundet med olieproduktionsprognoserne. Erfaringen har vist, at ny teknologisk udvikling og nye fund til stadighed ændrer opfattelsen af reservernes størrelse. Som det fremgår med stor tydelighed af vores seneste olie- og gasrapport, så har den faktiske olieproduktion vist sig at blive væsentlig højere end den blev vurderet til for ti år siden,