Diskussioner mellem seks ministerier forsinker strategiplan
Af Birgitte Marfelt

bim@ing.dk

Miljøstyrelsens strategiplan til at bekæmpe vejstøj for de 150.000 værst støjramte boliger er blevet udskudt til efteråret, fordi planen er løbet ind i uenigheder mellem seks ministerier. Derfor når planen ikke at komme med på finansloven, og det betyder, at de støjplagede beboere må vente mindst et år mere på hjælp.


Den nye støjstrategiplan skrives af Miljøministeriet og -styrelsen sammen med Trafik-, Økonomi- og erhvervs-, Justits-, Sundheds- og Finansministerierne. Det store opbud af ministerier i arbejdsgruppen skyldes, at strategiplanen forventes at komme til at koste milliarder af kroner at sætte i værk.

Parterne har i den seneste tid ført store diskussioner om opgavens indhold, selv om kommissoriet for planen er uændret. Planen skal finde ud af, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser af støj fra trafik er, udtænke virkemidler til at reducere støjen og beregne, hvad samfundsøkonomien i de forskellige virkemidler, f.eks. lyddæmpende asfalt, er.

Et af stridspunkterne er nye beregningsmetoder til optælling af støjramte.

Formand for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo har ønsket en ny undersøgelse af antallet af støjramte boliger, fordi han tvivler på Miljøstyrelsens oprindelige tal. Han tror, det gamle tal er for stort. Vesselbo afviser imidlertid, at dette krav har forsinket strategiplanen.

Det er lykkedes i en ny opgørelse at justere den samlede støjpåvirkning én dB ned. Alligevel kommer det ikke for alvor til at påvirke antallet af beboelser, der er belastet af 55 og 65 dB, forklarer civilingeniør i Miljø styrelsen Jørgen Horstmann, der har stået for kortlægningen af støjramte boliger.

Endnu tør kontorchef i Miljøstyrelsen, Flemming Secher, ikke sige, om planen kun vil rette sig mod beboere med over 65 dB vejstøj, eller om den også medtager den en halv million boliger store gruppe, der er påvirket af 55 dB:

>>Vi ved, at den vejledende støjgrænse er 55 dB, og vi ved, at man hidtil har koncentreret sig om huse med en belastning over 65 dB. Hvilken gruppe vi gør mest ud af, bliver fastlagt, når rapporten er færdig,>Men det positive er, at vi nu har fået en bedre metode til at beregne støjbelastningens omfang. Vores beregningsværktøjer er blevet mere finmaskede. Til gengæld er den nye teknik meget kompliceret at lave regnestykker over. Og når vi f.eks. skal komme med et bud på, hvad det vil koste at gøre noget ved støjen, skal vi være sikre. Dér har vi overvurderet, hvor hurtigt vi kunne blive færdige,