Debut for flyvende mikrorobot
Seiko Epson fremviser i disse dage den hidtil mindste flyvende robot i Tokyo. Totalvægten er på 8,9 gram.
Den nye minirobot er det nyeste skud på stammen for koncernen, som allerede tilbage i 1993 udviklede Monsieur-robotten, som indgår i en miniature robotballet.
Firmaet anslår selv robotten til at være verdens hidtil mindste robot med flyvefærdigheder. Robotten er syv centimeter høj og bliver drevet af to rotorer med en diameter på 13 centimeter.
Den flyvende robot lader sig fjernstyre under flyvninger.






