/energi

Topsil får vigtig solcelle-ordre

Halvlederproducenten skal levere siliciumstænger til amerikansk producent af solceller for 28 millioner kroner.

Af Sanne Wittrup, onsdag 08. okt 2003 kl. 00:00

Virksomheden Topsil, der fremstiller halvlederprodukter, har opnået en vigtig kontrakt med det amerikanske SunPower Corporation om levering af såkaldte 'float zone siliciumstænger' og teknologi til solceller.

Kontraktens har værdi af 4,4 millioner dollar (knapt 28 mio. kr.), hvilket svarer til 25 procent af Topsils samlede omsætning sidste år, skriver dagbladet Børsen.

Leverancerne skal ske inden for de kommende 12 måneder, og Topsil fremhæver selv i forbindelse med kontrakten, at den bekræfter Topsils position som en førende leverandør af float zone silicium og teknologi til det krystallinske solcellemarked.

Meddelelsen om, at halvlederproducenten Topsil havde indgået en kontrakt på 4,4 millioner dollar med en amerikansk producent af solceller fik straks aktiehandlerne på Københavns Fondsbørs til at rette øjnene mod aktien. I løbet af få minutter steg den med 20 procent.

Ifølge Børsen var kursen på Topsil-aktien sidst i juli oppe at tangere 1,10 kr., men lå i en længere periode i foråret og rodede nede omkring 25-30 øre.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk