Superledning og superfluiditet fejrer Nobel-triumf
Nobelprisen i fysik går til tre ældre fysikere for deres forklaringer af superledning og superfluiditet.
Russerne Alexei Abrikosov (75) og Vitaly Ginzburg (87) får deres andel af prisen på 10 mio. sv. kr. for forklaring af superledning i forbindelse med magnetisme. Briten Anthony Leggett (65) anerkendes for forklaringen på superfluiditet i helium-3.
Abrikosov og Ginzburg er begge født i Moskva og har udført deres grundlæggende arbejde i Rusland. Alexei Abrikosov er siden flyttet til USA, hvor han har arbejdet ved Argonne National Laboratory i Illinois. Abrikosov kunne i 1950'erne forklare, hvordan superledning og magnetisme kunne sameksistere i såkaldte type-II superledere med udgangspunkt i tidligere arbejde af Ginzburg.
I type-I superledere vil den såkaldte Meissner-effekt modvirke et eksternt magnetfelt, men hvis styrken af magnetfeltet øges, vil type-I superlederne miste deres superledende egenskaber. Forklaringen på, hvordan type-I superledere fungerer, udløste i 1972 nobelprisen i fysik til amerikanerne John Bardeen, Leon Cooper og Robert Schrieffer. Men deres såkaldte BCS-teori kunne ikke forklare, hvordan type-II superledere, hvor Meissner-effekten ikke ses, fungerer.
Abrikosov arbejdede allerede med dette problem i 1950'erne, og med udgangspunkt i en mere generel teori for type-I superledere udviklet af Vitaly Ginzburg og Lev Landau (der i 1962 modtog nobelprisen i fysik for sin forklaring af superfluiditet i helium-4) lykkedes det ham at komme frem til en samlet teori for type-II superledere.
Superfluiditet er en form for Bose-Einstein kondensering, hvor viskositeten i en væske forsvinder. Bose-Einstein kondensater er i øvrigt en særlig tilstand af atomer, som danske Lene Hau også har anvendt i sine meget omtalte forsøg med "langsomt lys" og som i 2001 udløste Nobelprisen til Eric Cornell, Carl Wiemann og Wolfgang Ketterle.
Helium-3 kan ikke som helium-4 undergå Bose-Einstein kondensering, men helium-3 atomer kan danne en tilstand, der svarer nogenlunde til tilstanden af elektroner i type I-superledere og dermed også blive superflydende.
Anthony Leggett får sin andel af årets Nobelpris for sin præcise forklaring på, hvordan helium-3 atomer vekselvirker med hinanden og kan være superflydende ved lave temperaturer. Anthony Leggett udførte sit arbejde i 1970'erne ved University og Sussex i England. Han er siden flyttet til USA, hvor han er tilknyttet University of Illinois.






