/elektronik

Superledning og superfluiditet fejrer Nobel-triumf

Nobelprisen i fysik går til tre ældre fysikere for deres forklaringer af superledning og superfluiditet.

Af Jens Ramskov, tirsdag 07. okt 2003 kl. 00:00

Russerne Alexei Abrikosov (75) og Vitaly Ginzburg (87) får deres andel af prisen på 10 mio. sv. kr. for forklaring af superledning i forbindelse med magnetisme. Briten Anthony Leggett (65) anerkendes for forklaringen på superfluiditet i helium-3.

Abrikosov og Ginzburg er begge født i Moskva og har udført deres grundlæggende arbejde i Rusland. Alexei Abrikosov er siden flyttet til USA, hvor han har arbejdet ved Argonne National Laboratory i Illinois. Abrikosov kunne i 1950'erne forklare, hvordan superledning og magnetisme kunne sameksistere i såkaldte type-II superledere med udgangspunkt i tidligere arbejde af Ginzburg.

I type-I superledere vil den såkaldte Meissner-effekt modvirke et eksternt magnetfelt, men hvis styrken af magnetfeltet øges, vil type-I superlederne miste deres superledende egenskaber. Forklaringen på, hvordan type-I superledere fungerer, udløste i 1972 nobelprisen i fysik til amerikanerne John Bardeen, Leon Cooper og Robert Schrieffer. Men deres såkaldte BCS-teori kunne ikke forklare, hvordan type-II superledere, hvor Meissner-effekten ikke ses, fungerer.

Abrikosov arbejdede allerede med dette problem i 1950'erne, og med udgangspunkt i en mere generel teori for type-I superledere udviklet af Vitaly Ginzburg og Lev Landau (der i 1962 modtog nobelprisen i fysik for sin forklaring af superfluiditet i helium-4) lykkedes det ham at komme frem til en samlet teori for type-II superledere.

Superflydende helium

Superfluiditet er en form for Bose-Einstein kondensering, hvor viskositeten i en væske forsvinder. Bose-Einstein kondensater er i øvrigt en særlig tilstand af atomer, som danske Lene Hau også har anvendt i sine meget omtalte forsøg med "langsomt lys" og som i 2001 udløste Nobelprisen til Eric Cornell, Carl Wiemann og Wolfgang Ketterle.

Helium-3 kan ikke som helium-4 undergå Bose-Einstein kondensering, men helium-3 atomer kan danne en tilstand, der svarer nogenlunde til tilstanden af elektroner i type I-superledere og dermed også blive superflydende.

Anthony Leggett får sin andel af årets Nobelpris for sin præcise forklaring på, hvordan helium-3 atomer vekselvirker med hinanden og kan være superflydende ved lave temperaturer. Anthony Leggett udførte sit arbejde i 1970'erne ved University og Sussex i England. Han er siden flyttet til USA, hvor han er tilknyttet University of Illinois.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.