Terrorister kan nemt bygge farlige mikrobølgevåben. Seniorforsker Ernst Krogager, Forsvarets Forskningstjeneste (Foft), advarer nu efter samråd i en Nato-studiegruppe mod disse våben.

»Et hjemmebygget våben med en effekt på over 1.000 watt kan ødelægge eller forstyrre computerudstyr. Virkningen afhænger af afstanden og hvor hensigtsmæssigt, våbnet er bygget,« siger Ernst Krogager, som har beskrevet faren i seneste nummer af FOFT Nyt.

Han mener, at den nødvendige viden ikke er større, end at en gennemsnitlig ingeniørstuderende kan skrue det sammen. Når magnetronen fra en skrællet mikrobølgeovn bygges sammen med en passende mikrobølgeantenne, får man et våben, der udstråler op mod 1.000 watt. Kraftige våben kan bygges, også med komponenter fra den 3. verden, og amerikanske militærfolk advarer mod spredning af nøgleteknologi.

Mikrobølger er usynlige, og gerningsmænd kan angribe uden at blive opdaget, f.eks. med våbnet skjult i en taske eller bag presenningen på en lastbil. Angreb mod vigtig it-infrastruktur kan fremkalde kaos og store skader. Hvis våbnet bruges mod en trafikeret motorvej, kan bilernes elektronik holde op med at fungere, og der kan opstå voldsomme ulykker på et øjeblik.

Udsatte mål er f.eks. telekommunikationsnetværk, radio/tv-stationer, hospitaler, energiforsyningsnetværk, trafikregulering, vandforsyningsanlæg og alle slags computernetværk. Beskyttelse kan ske ved afskærmning og med mikrobølgealarmer ved centrale anlæg. Sådanne alarmer er under udvikling.

Mikrobølgevåben er også farlige for mennesker.

Seniorforsker og læge Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse, siger:

»Hvis mennesker udsættes for stråling fra en mikrobølgeovn, kan der opstå varmeskader. F.eks. brandsår, grå stær og voldsomt ubehag. Måske også skader på arveanlæg.«

Ernst Krogager mener, at terrorister har gode chancer for succes, når landet er helt ubeskyttet. Og diskrete, koordinerede angreb kan ske i flere omgange, hvor terroristerne vender tilbage og angriber igen, mens alarmer og kommunikationssystemer svigter. Han mener derfor, at højteknologiske samfund som Danmark bør gøre noget for at sikre sig.

Chefen for Beredskabsstyrelsens it-afdeling, Svend Behrens, siger:

»IT- og Telestyrelsen overvejer, hvad man kan gøre. Den almindelige holdning er, at «det haster ikke mere, end det javer», set i lyset af den aktuelle trusselssituation. Selvom samfundet er blevet sårbart på grund af øget brug af it, så vil der næsten altid være kommunikationsveje, der ikke berøres. Erfaringer fra 11. september 2001 viser, at det er svært at slå alt ud på én gang.«